Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Dr. phil. J. A. Fridericia: En literær Protest mod Enevælden under Kristian V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
husets Velfærd er den højeste Lov, imod hvilken ingen kan pukke
paa sine Privilegier.
Det var dette Angreb, der, som omtalt, kaldte Oluf
Rosen-krands i Skranken og lod ham, dog anonymt, affatte et Modskrift,
som han gav Titlen af Adelens Svar paa den partiske Bagvaskers
Smædeskrift (Nobilitatis responsum ad famosum factiosi
calumnia-toris libellum). Han begyndte med at søge at lægge sin
Modstander for Had hos hans egne Velyndere ved at bestræbe sig for
at vise, hvor tveægget et Sværd Hævdelsen af det naturlige
Lighedsprincip var, idet det i lige saa høj Grad truede
Kongedømmet som Adelen. Han angav, om end i en lidt forblommet
Vending, Tscheming som Forfatter og beskyldte ham for at ville
rydde først Konger og Fyrster og dernæst Aristokratiet af Vejen
for at kunne forvandle Monarkiet til en demokratisk eller rettere
anarkisk Republik. Og naar han henviste til hvad der i den
Henseende var sket hos fremmede Nationer, da er det klart, at
han hos Læseren vilde genkalde Erindringen om den engelske
Republik med Lighedsprincipets Sejer, med Overhusets Ophævelse
og med den salvede Konges Død paa Skafottet. Overfor sin
Modstander hævder han dernæst Betydningen af en gammel Slægt
og haaner dem, som mene, at de ved nogle Fortjænester kunne
erhverve Adelsskab: kun del Adelsskab er sandt og fuldkomment,
som hverken har Blodets Mangler eller svigter i Dyd. Medens
denne Del af Skriftet har sin Interesse ved en vis taktisk
Behændighed, er der derimod mere af Øjeblikkets Stemning over
det Afsnit, hvor han søger at gendrive Angriberens Beskyldninger
mod Adelen for Uvirksomhed. Det er, hedder det her, en taabelig
og fræk Dumdristighed af den nedrige Bagvasker, naar han
anklager os adelige for Uvidenhed og Ørkesløshed, fordi vi paa
Grund af vor Ulykke og Mangel paa Velyndere ikke faa offentlige
Hverv, men nødes til at tilbringe vort Liv i Stilhed som
Privat-mænd, ret som om det laa i vore Hænder at anvendes efter vor
Værd i Statens Tjæneste, saa at vi kunde fremlægge Beviser paa
vore udmærkede Egenskaber ved med Redelighed og Berømmelse
at udføre de os overdragne Hverv. Han udvikler dernæst, hvor
megen Vægt Adelen lægger paa sin Uddannelse, hvor megen Tid
og Udgift den anvender paa lærerige Udenlandsrejser, og hvor
skuffet den saa bagefter ser sig ved at unddrages Lejligheden til
at lade Kongen og Fædrelandet nyde Frugterne af dens Arbejde.
„Ti andre komme os i Vejen, Mænd, som mere Lykken end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
