Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Dr. phil. J. A. Fridericia: En literær Protest mod Enevælden under Kristian V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dette Skrift blfev hans Livs største Bedrift, lige saa vel som det
blev hans Ulykke. Han lod Bogen trykke i Lybek, maaske fordi
Papiret var billigere dér, men vel ogsaa for at omgaa
Censurforordningen af 1667, der kun omhandlede Skrifter trykte her i
Landet og lod dem, der vare trykte i Udlandet, uomtalte. Han
havde dog ønsket, at Trykkestedet skulde angives, men udelod
det efter Bogtrykkerens Ønske. Bogen var færdig trykt i Juni
1681, den var trykt i c. 550 Eksemplarer, hvoraf noget over 50
paa fint Papir. Eksemplarerne bleve sendte til Danmark og kom
i Bogladen dér i September Maaned.
Bogen er skreven paa Latin ligesom Pjesen fra 1663. Den
vidner om et betydeligt Kendskab til historisk og politisk Literatur,
til Forfattere fra Oldtiden som Livius, Curtius og Tacitus og til
Forfattere fra Renaissancen og den nyere Tid som Comines,
Machiavelli, Erasmus, Olaus Magnus, Svaning og Meursius. Den
er i formel Henseende ikke synderlig heldig, Sproget er ofte tungt
og trættende, næsten lidt gammelmandsagtig udtværet. De
Forfattere, der ere benyttede som Kilder, ere, for øvrigt efter Tidens
Sædvane, for meget afskrevne, for lidt indarbejdede i Forfatterens
egen Tekst.
Indledningen har Form af en Dedikation til Kongen. Han
begynder med at forklare, hvorfor hans Værk, der er en Frugt af
hans Otium, er blevet til. Han havde længe været forbitret over
de Angreb, som fremmede havde rettet mod den danske Adel, og
hans Standsfæller havde opfordret ham til at tage Ordet for at
gendrive dem. I Begyndelsen var han dog ikke sikker paa Kongens
Sympati, men den nu afdøde Overhofjægermester Hahn havde
kort før sin Død forsikret ham om, at et saadant Forsvar kun
vilde glæde Kongen. Alt andet vilde da ogsaa være unaturligt,
da et Forsvar for Adelen jo er et Forsvar for hele Nationen, og
den fremsatte Paastand om Adelens Trældom jo er en
Fornærmelse mod Kongens egen Fader, Frederik III. Idet han dernæst
minder om, at Christian III i sin Tid havde paalagt Adelen at
forsvare sig mod lignende Angreb, benytter han dette som en
Overgang til gennem en længere Udvikling at prise denne Konge
og tydelig fremstille ham som et Mønster paa en Regent: saa
længe Christian V følger hans Eksempel og tager gode Mænd til
Raadgivere, der elske Gud og Sandheden, saa længe vil han vokse
i Kraft og Dyder. Christian III befæstede den sande Religion,
sørgede for Universitetet, for Kirker og Skoler og indsatte kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
