Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Dr. phil. J. A. Fridericia: En literær Protest mod Enevælden under Kristian V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
os fremmed, fordi vi nu vide, at det for en stor Del var ved
holstenske Krigsmænds Hjælp, han erhvervede Magten i Danmark,
og at han i en ikke ringe Tid af sin Regering stod i et bestemt
Modsætningsforhold til en stor Del af den danske Adel; men dette har
intet at betyde, naar man erindrer, at Rosenkrands og hans Samtid
væsentlig havde deres Kendskab til hine Begivenheder fra Arild
Hvitfelds Beretning, i hvilken intet saadant Lys kastedes over
hvad der var sket 1536. Det var i Virkeligheden aldeles sikkert
for at fremhæve Forskellen fra og ikke Ligheden med den
nuværende Regering, at Rosenkrands hævede Christian III saa højt;
det var den ved Love bundne, af et Aristokrati indskrænkede
Kongemagt, udøvet af en Fyrste, som paa enhver Maade bar
Omsorg for sine Undersaatters Vel, der fremstilledes som Mønster.
Og naar Kongen rostes for at have anvendt indfødte Adelsmænd
som Raadgivere og Embedsmænd, og derimod fremmedes skadelige
Indflydelse søgtes bevist, naar der taltes om bagtaleriske og
skændige Hofmænd, ja om Fyrster, der søgte deres Styrke i
Magten, eller om fremmede Dronninger, der indførte skadelige
Skikke, da laa det snublende nær, at Læseren skulde tænke paa
Fortidens Konger som det gode Element, men derimod paa
Frederik IITs, Sofie Amalies og Christian V’s Regeringer som det onde
Element. Ligesom Rosenkrands nærmere ved den engelske Revolution
havde benyttet sin Pen til Angreb paa Lighedsprincipet, saaledes
vendte han sig nu, om end i en i historisk Fremstilling indklædt
Form, imod de fremmede Hofmænd, ja mod selve det absolutistiske
Princip, mod Monarken som et i sig selv hvilende Væsen, hvis
eneste Lov var hans egen Vilje, og hvis Magt beroede paa en fra
den tidligste Tid stammende Arveret til Tronen, idet han tillige
forsvarede den danske Adels Troskab mod Kongerne og hævdede
deres ved Privilegierne af 1661 lovlig befæstede Stilling. Kort sagt
Skriftet var ikke blot en Ros over Fortiden, ikke blot et Forsvar
mod Angreb, det var tillige en Kritik over Nutiden. Det kan
være tvivlsomt, om en saadan offentlig Kritik passede sig for en
af Enevældens Gehejmeraader, men det kan dog paa den anden
Side siges, at der ikke fandtes nogen egentlig strafbar Ytring
i Bogen.
Skriftet vakte straks, da det var udkommet, en overordentlig
Opsigt hele Landet over. Dets Tendens undgik ikke nogens
Opmærksomhed, og Forbavselse over Forfatterens Dristighed blandede
sig med Frygt paa hans Vegne for, at det fri Sprog skulde komme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
