Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Dr. phil. J. A. Fridericia: En literær Protest mod Enevælden under Kristian V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dog de Punkter, hvoraf det fremgik, at Regeringen ikke anstillede
sig uvidende om, at Skriftets Bemærkninger havde Anvendelse
paa Nutiden, men tværtimod beklagede sig over Berømmelsen
af Christian III som et Mønster for den nulevende Konge, over
at Christian III’s Regeringsform var bleven kaldt den bedste
Regeringsform, over den tendensiøse Skildring af slette Regeringer
og over den Maade, hvorpaa Udlændinge og deres Ansættelse i
Embeder vare bievne angrebne. Tillige forlangte man Forklaring
over, paa hvilke Adelsmænds Tilskyndelse Skriftet var udkommet.
Hvor lidet Rosenkrands havde forudset en saadan Storm,
viser sig bedst derved, at det Standpunkt, som han valgte at
indtage overfor disse Spørgsmaal, og som han senere fastholdt i
sine Indlæg under den egentlige Proces, var det saa vidt muligt
at fornægte Skriftets sande Mening. Han vedkendte sig kun, at
det havde med Nutiden at gøre, for saa vidt som det var et
Forsvar for Adelen mod Angreb, der vare fremkomne i Samtiden;
men for øvrigt paastod han, at dets Kritik ingen aktuel Betydning
havde; Apologien var intet andet end en historisk Bevisførelse
dels for Adelens Troskab, dels for at Danmark oprindeligt var et
Valgrige. Omtalen af Ulfeldt søgte han at undskylde, og han
benægtede at have konfereret med nogen om Skriftet; han havde
aldrig tænkt paa andet end paa at rose Christian V’s Regering,
ja han førte det endog over sin Pen at erklære, at han holdt den
nuværende Regeringsform for den bedste. Samtidig søgte han
ved Skrivelser til indflydelsesrige Ministre som Frederik Ahlefeldt,
Konrad Reventlov og Ulrik Frederik Gyldenløve at faa dem til at
forsone Kongen, saaledes at han kunde undgaa Generalfiskalens
Tiltale. Men ogsaa disse Skridt bleve frugtesløse. Den 12. Novbr.
udnævntes seks Kommissarier, nemlig Gehejmeraademe Jens og
Ove Juel, Ejler Holk, Erik Banner, Holger Vind og Didrik Schult
til at undersøge Sagen for lukkede Døre i Kancelliet og derefter
fælde Dom i den. For disse Kommissarier forelagde derpaa den
25. Novbr. Generalfiskalen Jens Clausen sit Anklageskrift.
Foruden at indeholde en Klage over Overtrædelse af Censurforordningen
gik det væsentlig ud paa, at Rosenkrands havde forset sig ved
Mangel paa Lydighed og Respekt overfor Kongen og Kongens
souveræne Regering, idet han havde fremstillet Christian III’s
Regeringsform som et mønsterværdigt Eksempel til Efterfølgelse
for Christian V og havde udmalet Tyranners Skæbne; han havde
endvidere angrebet Arvefølgen ved at udtale, at man ikke burde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
