Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Dr. phil. J. A. Fridericia: En literær Protest mod Enevælden under Kristian V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Ulykkerne, og naar han havde sagt, at Danmark altid havde
blomstret mere i Fred end i Krig, da bemærkede Juel med
Statsmandens hele Overlegenhed, at Rosenkrands her havde talt som
en Mand, der hellere syslede med sine Bøger end med Vaaben og
Værge; Grunden til Ulykkerne laa et ganske andet Sted; det var
Hollænderne, der havde voldt dem 1645, Aftalerne i Haag mellem
Vestmagterne, der havde skabt 1660, og Kongen af Frankrig,
der havde lavet 1679. Heller ikke Stilen fandt Naade for Juels
Øjne; hvem der kan læse Latin, udbrød han, kan læse det samme
overalt i andre Bøger, saa at Rosenkrands snarere maa regnes
for en Kompilator end for en Skribent. Sluttelig sammenfattede
Juel sin Mening derhen, at Fiskalens Paastande beroede paa en
urigtig Fortolkning, og at man ikke havde glemt at udlægge alt
til det værste. Han kunde ikke indse, at den anklagede havde
handlet mod Suveræniteten, men vel at han havde handlet
ubetænksomt og ufornuftigt og behandlet ufornødne Materier.
Rosen-krands’s Hensigt havde været god, men han havde ved sin Mangel
paa Judicium godtgiort sin Uværdighed til at være Gehejmeraad.
Om Bogen skulde forbydes eller den anklagede skulde forklare
sin Mening tydeligere ved et nyt Skrift, vilde han henstille til
Kongen; men, tilføjede han med en for den Tid saare sjælden
Klarsynethed, det er bekendt, at slige forbudne Bøger siden søges
allermest, i det Sted de ellers med Tiden foragtes. Han endte
derpaa sin Votering med Ord, der viste, at han var sig bevidst at
have udført en dristig Gerning, idet han bad om, at hans Sentens
maatte optages i Kongens Naade, og tog Gud til Vidne paa, at
han hverken havde taget Hensyn til Venskab eller til andet.
Jens Juels og Erik Banners Vota faldt i Konklusionen
sammen, men de kom kun til at staa som en Minoritet overfor
en Majoritet af tre andre Stemmer. Ove Juels, Holger Vinds
og Ejler Holks faldt nemlig nogenlunde sammen. Vel talte den
ene mere om den manglende Censur, de andre mere om det
uforsvarlige i Skriftet, men alle tre vare enige paa den ene Side om,
at der ikke burde være Tale om Bosloddens Fortabelse, paa den
anden Side om, at Rosenkrands foruden at fortabe sin Gehejmeraads
Charge burde bøde en Sum af 6000 Rdl.; Holger Vind tilføjede
dog: hvis Kongen ikke tilgav ham; de andre stemte tillige for
Forbud imod Bogen.
Denne Dom kunde paa ingen Maade tilfredsstille Kongen
og Hoffet. Fiskalens Paastande vare underkendte, en Minoritet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
