- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
479

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Civilingeniør Karl af Geijerstam: Madame Blavatsky og Teosofien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Jeg saa for nylig i en Samling Portræter og Autografer af
berømte Samtidige Mme Blavatskys og Mrs. Besants Billeder
ved Siden af hinanden. Det er to yderst interessante Fysiognomier.
Man bliver uvilkaarlig slaaet af Mme Blavatskys Udseende. Hun
har grove Træk, grovere end nogen Slagtermadams, og man føler
sig i Begyndelsen frastødt af det uskønne i hendes hele Apparition,
men bliver man først opmærksom paa Øjnene, forstaar man
straks denne Kvindes Magt: de er rentud pragtfulde og lyser op
i det barske Ansigt. Udtrykket i dem er visselig ikke mildt, men
fængslende er de. Man kan godt tænke sig, at dette Blik,
understøttet af et livligt Minespil, kan øve stor Magt over kritikløse,
følsomme, fantasirige Mennesker. „I am immersed in madame
Blavatsky", skriver Mrs. Besant under sit Billede med de fine,
noble Træk, som man ikke bliver træt af at betragte. Det vil
sige: Mrs. Besant erkender, at hun har opgivet hele sin
Personlighed, sin Opfattelse, sin Kritik, sin tidligere Overbevisning. 1
am immersed in madame Blavatsky! Det er betydningsfulde Ord.
Der ligger en grænseløs Hengivenhed og sandsynligvis en dyb
Følelse af Taknemmelighed i dem. Mrs. Besant er rørende i sin
Dyrkelse af denne Kvinde. Hun, som hele sit tidligere Liv igennem
har været den personificerede Skepsis, den inkarnerede Kritik, har
nu fundet en, der personlig er hendes Overmand, og hende har
hun saa helt bøjet sig for og er gaaet fuldstændig op i. Den varme
kvindelige Trang til at finde noget at tilbede, se op til og dyrke,
som hun i sit tidligere Liv af Sandhedskærlighed har holdt nede,
har nu atter faaet Luft. Og i Sandhed, man behøver ikke at læse
mange Linjer af Mrs. Besants teosofiske Arbejder, for at komme
under Vejr med, at hun har mistet sin kritiske Ævne. Hendes
Forsvar for Mme Blavatsky viser en tydelig Mangel paa Ævne til
at kunne præstere en sammenhængende Bevisførelse. Det vrimler
af de allemaiveste Modsigelser og vidner om den mest rørende
personlige Tro.

Og hvor meget mener hun ikke at have Mme Blavatsky at takke
for? Hun, der før har betragtet Livet som en Gaade, og der har
vredet sig som en Orm under disse tavse Spørgsmaals Kval, den
hun mente, det var de store Menneskers Lod at lide, hun har
nu faaet Svar paa det altsammen, uden dog at behøve at vende
tilbage til den Tro, som en Gang var hende dyrebar. Hun har
paa én Gang faaet et helt Verdenssystem og Orden i dette Kaos,
og hun har givet sig hen deri uden Maade og uden Forbehold.

31*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0487.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free