Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Cand. jur. Niels Møller: Om Carlyles Betydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
in these days. Overklassernes Pligt mod Underklasserne, som ban
saa ivrig prækede, var gaaet op for mange andre end ham,
endog for adskillige Aristokrater. Det saakaldte
Unge-England-Parti fantaserede, om en Genskabelse af de gode gamle Dage, da
Godsejeren var en Fader for de fattige og sin Egns Patriark.
Tiden var fuld af Planer om saavel sociale som politiske
Forbedringer. Især virkede man for Folkeopdragelse og
Arbejderbeskyttelse. Der dannedes (1826) et Samfund til Udbredelse af
nyttige Kundskaber; billige Bøger og Blade med opdragende og
oplysende Formaal udgaves i mange Eksemplarer, og i 1833
bevilgede Parlamentet for første Gang Penge til Fremme af
Tolkeundervisningen; det var foreløbig kun 20000 Pund om Aaret til
Bygning af Skoler, men det blev snart mere. Principet om Statens
Pligt til at beskytte Arbejderne anerkendtes samme Aar i en Lov
om Børns Arbejde i Fabriker og blev yderligere slaaet fast i de
følgende Aar.
Carlyle har vistnok bidraget til at give Reformiveren Fart og
Styrke; men den vilde have virket videre uden ham, ligesom den
opstod uden ham. Det er ikke ved at fremhjælpe haandgribelige
paavislige Reformer, han har gjort sig særlig fortjænt af England.
Dem interesserede han sig kun halvt for. Han havde vistnok
Sans for det sociale Livs Vigtighed og følte megen Ynk med
Arbejdernes Nød. Som ung bar han paa en dyb revolutionær
Forbitrelse mod de herskende Klasser i England. Han var Bondesøn
og Haandværkersøn og havde ved Selvsyn faaet et stærkt Indtryk
af Arbejdernes usle Kaar. Han var, som han siger, en spekulativ
Radikaler af den mørkeste Farve. Han berømmer Revolutionen
af 1789 og glæder sig over Julirevolutionen. Der er en oprørsk
Klang i hans Skaal: „Dk Sache. der Armen iti Oottes und
Teufels Namen!“ Han lovpriser Haandens Arbejdere og
angriber de dovne Aristokrater, hvis eneste Gerning er at skyde
Agerhøns og æde, og Præsterne, som kun bar Tunge til at slikke
Tallerkener med.
Men de praktiske Reformer sysselsatte ham fra først af kun
i ringe Grad, og naar han siden tog dem op, var det, efterat de
havde vundet Magt over Folks Tanker, og da tit kun med vripne
Forbehold overfor de bestemte Hjælpemidler, der bragtes i Forslag.
1 Sigm of the times (1829) er han nærmest uvillig stemt mod
Arbejdernes Organisationsforsøg; han lider ikke de Planer, der er
oppe om Folkeopdragelse og taler overlegent om Kampen for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
