Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Cand. jur. Niels Møller: Om Carlyles Betydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Utilitaria, holdt tilbage og modereret ved Næseringe, Halsbaand,
Fodlænker og alle tænkelige Slags Tove, fik Lov at gaa ud og
øve sit Værk: at træde gamle faldne Paladser og Templer ned
med sin brede Hov, til det hele var traadt ned, saa nyt og bedre
kunde bygges*. Men ellers har han til Stadighed en naturlig
Afsky for Bentham’s Lære. Den byggede paa det forstandsmæssige,
havde ingen Sans for Personligheden, var vendt mod det almene,
det institutionsmæssige, var analytisk og satte Lykken i det ydre
(happ’mess), ikke i det indre (blessedness), — alt til Forargelse
for Carlyle. At opfatte Benthamiterne som Individualister i
Modsætning til ham er at stille Sagen paa Hovedet. De gik nok ud
fra de enkelte og vendte tilbage til dem, men de levede og
arbejdede i det almene. Bentham’s Smag er for det uniforme.
Derved føres han til at rydde op i det engelske Retsvildnis. Han
har ingen psykologisk Sans; kun den almene, intellektuelle Sid«
af Sjælen afvinder ham Interesse; det samlende og individuelle i
den ser han ikke. Det gør Carlyle. De nuværende politiske
Filosofer, siger han, overser de utallige Motiver, der leder de
enkelte Individer, forskellige hos hvert; de mener, de kan tælle og
veje dem. Han aabner andres Øjne for det individuelle. Stuart
Mill’s Udvikling kan tjæne til Oplysning om hvad Benthamisme og
Carlyleisme var. I 1840 omtaler Benthamiterne ham som en
Renegat fra Filosofien, fordi han, „der var opdraget i den Tro,
at Politik og sociale Institutioner var alt*, som Sterling sagde,
„gradvis var bleven befriet fra denne Udvorteshed og nu klart
føler, at individuel Reform maa være Grundlaget for socialt
Fremskridt*. Dette Omslag skyldtes netop Indflydelse fra Carlyle (og
Wordsworth og Coleridge).
Det er næppe værd at bruge Carlyle til Forbillede uden
med stor Varsomhed og mange Forbehold. Han er tit upaalidelig
i sine Domme. Det kan skyldes mangelfulde Kundskaber og
snævert Syn, men især det, at han ikke er en Tænker. Hr. SchoveUn
udnævner ham ganske vist til en Kæmpetænker, men er næppe
heller her rigtig underrettet. „Det er muligt allerede nu i store
Træk at fælde en Dom, der straks udelukker ham fra de egentlige
Tænkeres Klasse for at sætte ham mellem de store Skribenter,
hvis Hverv del er at vække og lede Følelserne snarere end at
oplyse Forstanden. Det er let at se, at Følelse, ikke Refleksion
var hans Leder i Liv som i Anskuelser* (J. C. Morison: Fortnightly
Review 1881). „Om han ikke var en dyb Tænker, havde han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
