- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
495

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Cand. jur. Niels Møller: Om Carlyles Betydning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

det, 9om var næst bedst — han følte dybt" (Lowell). Han var
ikke en Lovgiver, men en Hierark; han gav ikke et System, men
Stimulus. (Gamett: Garlyle). Derfor skulde Hr. Schovelin og hans
tyske Hjemmelsmand viselig have afholdt sig fra at systematisere
ham. Der er saa mange uensartede Elementer i ham, at ham
idelig modsiger sig selv.

Som Hicrark er han derhos ikke helt skikket til at være
Forbillede. Hans senere Udvikling (efter 1848) bragte ikke noget
godt frem i hann. Den varme Humanitet, der fra først havde
været hans Mærke, veg for en sanselos Dyrkelse af Herskere.
Han begyndte, som Lowell siger, medi at beundre stærke
Personligheder og den mandige Selvfornægtelse, der gør en ringe Lod stor
ved usvigelig Pligttroskab. Men efterhaanden maatte han have
stærkere Stimulanser. Han tog mindre Vand og mere Spiritus og
slog sig paa Heroer, og tilsidst maatte han have den skære
Umenneskelighed, ellers smagte Drikken ikke, — Krafttyper, der
haand-hævede Bersærkernes politiske Anskuelser efter Lynch’s legale
Principer. — Han, der i Sartor havde bekæmpet Krigen, svælger
tilsidst i Blod og Slag-. Skønhed bliver, som han en Gang havde
sagt om andre t i hans Øjne ét med Styrke. Der er noget
paataget i dette. Han kunde, som i det af Hr. Schovelin anførte
Citat, rsts& mod Sentimentaliteten overfor Forbrydere og kalde den
foragtelig som en Drankers Taare. Men samtidig kunde han selv
græde ved at høre Beretningen om en Snigmorders Henrettelse.
Hans Vanmagt til at fatte, hvad der gik for sig i Nutiden, blev
ikke mindre med Aarene, men den blev mere utaalelig, efterhaanden
som hans Selvsikkerhed udviklede sig til stædig Skolemesteragtighed.
Og hvad værre var: det blev mere og mere indlysende, at denne
Heros-Profet og Prædikant ikke selv var den Heros, man havde
troet. De Reminiscences, der udkom efter hans Død, tog især
Forgyldningen af ham. De viste, ikke for første Gang, men
mere indtrængende, at han syntes ude af Stand til at yde sine
fortjænstfulde jævnaldrende Retfærdighed. Han nedsætter stadig
sine samtidige, selv Venner og Kendinge, og omtaler dem med
smaalig Uelskværdighed. Og tillige er hans Tone saa forsagt og
klynkende, hvor han beretter om de Ulykker, der har ramt ham,
eller de smaa Ubehageligheder, han møder. Ikke at tale om den
Forfængelighed, han aabenbarer. Det er ikke underligt, at denne
Bog var og er Cariyle’s Tilbedere en haard Tom i Øjet. En Mands
Tankearbejde kan staa uanfægtet, hvordan hans Liv end var. Men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0503.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free