Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Professor H. Høffding: Hedenske Sandhedssøgere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at sige: det er kun Forestillinger (eller som Stoikerne ofte sagde:
Dogmer). Hindre vi Forestillingerne i at rive os med, saa have
Tingene ingen Magt over os. Dette Forhold til Forestillingerne
er i Virkeligheden det eneste, som staar i vor Magt, og derfor
det eneste afgørende.
Blandt de sidste Stoikere fremtræder dette Karaktermærke
skarpest hos Epiktet. Hos Seneca og især hos Marcus Aurelius
er det i høj Grad mildnet, uden dog at være opgivet. Marcus
Aurelius’ Optegnelser vise, hvorledes de uvilkaarlige Stemninger
beherske Sindet; der er en Inderlighed i Hengivelsen, som mangler
hos de andre Forfattere. Den Opgave at skildre Forskellen mellem
den sidste Stoicisme og Kristendommens Følelsesliv vilde derfor
blive betydelig vanskeligere, hvis vi blot vilde holde os til ham.
For at faa Forskellen tydelig frem holder jeg mig da til Epiktet1).
Da alt er ligegyldigt, hvad der ikke staar i vor egen xMagt,
og da det vigtigste af alt, vore Opgaver og Pligter, høre til det,
der staar i vor egen Magt, saa er Stoikeren ikke nogen stærkt
interesseret Tilskuer ved eller Deltager i hvad der foregaar i
Verden uden om ham. Han ved jo, at det altid er ham muligt
at tage, hvad der kommer, paa rette Maade; Fremtiden vækker
derfor ikke hans Spænding eller Nysgerrighed;, hvad der vil ske,
ved han ganske vist ikke, men af hvad Art det vil være, ved
han, nemlig, at hvis det er noget, der ikke staar i hans Magt, er
det hverken godt eller ondt, og hvis det er noget, der er hans
Magt underlagt, saa beror det væsentlige paa hans egen Vilje, og
hvad den bør gøre, det ved han paa Forhaand. (Epiktets
Haand-bog, Kap. 32). Hvad Epiktet udtaler om, hvorledes man skal
forholde sig ved et Skuespil, kan anvendes paa Stoikerens Forhold
til Livets store Skuespil. „Det er“, siger han, „for det meste ikke
nødvendigt at gaa i Teatret. Men hvis det en Gang er betimeligt
at gaa derhen, saa maa du ikke være optagen af noget andet
end dig selv, det vil sige, du skal blot ønske, at det sker, som
virkeligt sker, og kun at den maa sejre, som virkelig sejrer;
ti da vil du ingen Hindring møde. Meri hold dig ganske
’) Dog maa det vel mærkes, at Epiktets Ytringer i „Haandbogen* frcmtraede
med en Skarphed og Strenghed, der for en stor Del skyldes den kortfattede
Form. Den udførligere Fremstilling, af hvilken „Haandbogen* er et Uddrag,
viser os Epiktets Lære i en mildere, menneskeligere Form. Denne
Iagttagelse er gjort af Martha: Les moralistes sous l’empire romain. 2. ed.
Paris 1866. p. 162 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
