Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Herman Bang: Nogle Bøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I to Bøger »Ira* og »Den ensomme* — hvoraf den sidste
er langt den betydeligste ved Skildringens Intensitet og Formens
stigende Frigjorthed fra Forbillederne — fortæller han nøje samme
Driftens Saga paa næsten samme Vis.
Ira og Den ensomme er begge deforme Kvinder, hartad
som sære Krøblinge at se. Ira er enøjet og den ensomme er et
knoklet Skelet med uhyre Hofter, Umættelighedens uhyggelige
Sindbillede.
Begge frastøder de Fortællingernes Helte og begge
underkuer de ham, fordi de vækker hans Drift. Ti Driften, vor
frygtelige og hemmelighedsfulde Herre, viser sit Herskab over os ved
selv at lægge os i Armene paa det hæslige og lade os hengive os
til det, som forfærder os.
I en Grotte ved Havets Bred, hvor Fødderne glider paa
slimede Sten og paa slimede Dyr, hvor Tang og de sære Alger
slynges op fra Havets Dyb, som intet Menneskeøje saa, fejrer
— sindbilledligt — Harmens sit »Bryllup* med sin hæslige elskede,
mens Uvejr indhyller Hav og Himmel og Jord.
Som det forfærdende Uvejr er Driften, i Slim og Dynd klædes
vi under dens Nedværdigelse, mens vi, berusede, formæler os med
det afskyelige.
Arne Dybfests Helte ligger redningsløst under for deres
bestialske Elskov, men medens de bukker under, føler de selv deres
Betagethed som en Gru og en Dødens Angst. Og de efterforsker
uafladeligt de hemmelighedsfulde Dybder i deres Sjæl, hvor deres
Attraa fødes i Mørket og Drifterne lever som lyssky og blinde Dyr.
Men de finder ingen Forklaring.
De finder kun, skjult i deres egen Sjæls forvirrende og
ukendte Egnes Mørke, Driftens uudgrundelige Mysterium. Et
hemmelighedsfuldt frygteligt, der er større end de, et ubegribeligt
„overnaturligt*, hvis Sæde er deres egen Sjæl.
Arne Dybfest bliver en Elskovens Mystiker. Det er hans
egen Attraa, som opfylder ham med mysteriøs Skræk — den Attraa,
der gør en Rædsel af Livet ved at skabe Rædsler af Kjærligheden.
Selve Elskoven fyldes af Spøgelsefrygt for alt det uforstaaede,
som skaber den; og saa vidt er vi komne, at selve det naturligste
af alt, Driften, Livets sejrrige Bevarer og Fornyer, bliver det
skræmmende „overnaturlige*, for hvis Hærværk Mystikeren skælver.
Ti Drift og Elskov avler kun det ene: Angsten — vort
eneste Særeje.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
