Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. G. Brandes: Et Besøg i Holland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og herfra har man baaret ham ud med Fødderne foran, for at
bringe ham til de nteuwe kerk ved Spui i from Uskyld og
Uvidenhed, som havde han været en Troende og en Kristen.
Den Tid vil maaske komme, hvor de, der i Spinoza se
deres aandelige Stamfader, den første Opdager eller Aner af det
Grundsyn og de Sandheder, der er det moderne Aandslivs og den
moderne Videnskabs, ville blive talrige, talrige som nutildags de,
hvem hans Aand er fremmed. Da, en Gang i fjæme Aarhundreder,
ville disse Steder, hvor han i Holland har levet, og dette, hvor han
døde, blive de frie Aanders Mekka. *
Er nu Spinoza det stærkeste Aandens Lysglimt, som
straal-ede ud fra dette Holland, der trods sin Lidenhed ene hævdede
Frihed mod det spanske Verdensherredømmes Trostvang og
rædselsfulde Tyranni, saa er Rembrandt det stærkeste Kunstens
Lysglimt, som flammede fra denne Frihedens Arne. Rembrandt er
den højeste kunstneriske Personliggørelse af de nordlige
Nederlandes Aand, som Rubens af de sydlige Nederlandes Væsen. Men
Rubens’s Kunst er ikke i samme Grad som Rembrandts
hjemme-født og personlig. Hele Italien stikker i den store Flamlænders
Kunst; her spores Michel Angelo, her Tizian, her Veronese; her
er romansk Komposition til flamske Farver, eller rettere: her er
den storladne Blanding af Romansk og Germansk — det Romanske
oversat i det drøjere; det Germanske opblandet med det stilistisk
arrangerede — som udgør selve Syd-Nederlandenes Væsen.
Træder man i Amsterdams Rijksmusæum ind i den store
Midtersal, hvor man har Bartholomæus van der Helst til højre,
Frans Hals til venstre, saa staar man lige for Rembrandts
Nattevagt (der burde hedde Dagvagt), et Dodemtuck (Skyttegilde) som
de andre, forsaavidt opfattet i Tidens Aand, men udført som aldrig
et Doelenstuck før i Verden var malet.
Selv om man har set Rembrandt rundt om paa Europas
Gallerier, forstaar man ham først tilfulde her blandt hans bedste
Samtidige:
Hvilken Geniets Magt denne! Rembrandt har gjort Kapitcjn
Frans Banning Gocq, Løjtnant Willem van Ruitenberg og alle
disse andre ubetydelige Mennesker, der var glemte ti Aar efter
deres Død, udødelige saa længe vor Kultur eksisterer. I visse Maader
ses det paa Rembrandt, at han allerede hører en Forfaldstid til,
eller rettere, der er ved ham som ved Correggio, ja allerede ved
Michel Angelo noget, der varsler om, at den svimlende Højde nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
