Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. G. Brandes: Et Besøg i Holland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er naaet, fra hvilken Forfaldet begynder. Men som jeg sad og
optog dette Billede i mit Sind, sagde det indeni mig: Han er
ubetinget, afgørende Geni, fordi han har fundet noget nyt, der altid
har været og dog aldrig før ham var blevet set eller gengivet
med denne Bevidsthed: Lysets Magi. Man kan ikke se paa de
andre Billeder i Salen — og der er Mesterværker iblandt dem —
efter Skuet af hans Maleri. Dette er en Ævne som, skøndt plejet
og udviklet, bryder frem med en Naturmagts Oprindelighed og
Styrke dybt inde fra det inderste i et Menneske, der var den
ypperste Seer i sil Folk. Og han stammer fra sit Folk, saa
særegen han er. Pieter Lastmans lille Maleri i Haarlem „Flugten til
Ægypten* er allerede Rembrandt i Spiren, rigtignok kun i Spiren.
Ingen store Følelser gengives i „Nattevagten*, overhovedet
ingen Følelser, og der er ingen Skønhed i Hoveder eller Figurer;
men det er som var man Vidne til Opdagelsen af Lysets Poesi.
I Virkeligheden har Rembrandt opfundet Malerkunsten; han
er Maleren for alle Malere. Han har opfundet den som Pascal
opfandt Kristendommen. Rembrandt er Michel Angelos Modpol.
Den store Italiener giver det underfulde Omrids, besjælet ved et
Pust af det sublime i høj, mørk Lidenskab; han er ogsaa i
Malerkunsten Plastiker. Rembrandt har vel malt Portræter i største Stil,
virkningsfulde uden Effekter, og han har efterladt uvurderlige
Tegninger; men ejendommeligst er han som Lys- og Farvestraalens
Ypperstepræst, og det er i Kraft af dette sit sjælelige og maleriske
Anlæg, at han er bleven Nødens og Elendighedens og den
kristelige Medfølelses Forstaaer og Skildrer.
Ingen har som han gengivet det bundløse i Mulmets Mørke,
ingen som han Skyggernes Tungsind, ingen som han det
voldsomme i Lysets Indbryden og dets trolddomsagtige Spil paa de
mest dagligdags Genstande, som det halvt rykker ind i sin
forklarede Verden; ingen derfor som han det Menneskeliv, der lever
og kryber om i Skyggen. Man tænke paa
Hundredegylden-Bladet. Hvad her er samlet paa Billedets højre Side, det er den
navnløse fattige Befolknings syge og lidende, værkbrudne og
lamme og blinde, nedbrudte og ængstelige, der kun have
bevaret et Haab. Og midt iblandt dem staar som en Straale fra
Lysets Verden, i en Straale fra Lysets Verden, Kristus, Trøsten i
Menneskeskikkelse, den evige Medlidenhed, tungsindig som de
elendige, mere tungsindig end de.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
