- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
586

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. G. Brandes: Et Besøg i Holland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

chrenz). De ser, ganske stonme Karaktermærker som hos den
gamle Venus. Heller ikke i hendes Ansigtstræk er der jo ret megen
intellichrenz.

Det vil ikke let være den Fremmede muligt at se med saa
entusiastiske Øjne. Han vil nu og da studse ved et paafaldende
Kostyme, saaledes ved Kvindernes fra Friesland, der under en
Kappe bære en gylden Plade om Hovedet, eller Kvindernes fra
Zeeland, der ved Ørene bære Spiraler af samme Metal; men han
vil sjældent vende sig efter et smukt Ansigt. Kun i Rotterdam
var adskillige blandt Kvinderne af Folket meget skønne, store og
prægtigt formede, men de svarede mere til Begrebet om den
flamske Type end til hvad den Fremmede ellers har Anledning til
at se af hollandsk Art.

Som enhver ret Hollænder nu er stolt af Kvinderne i hans
Land, saaledes ogsaa af Sproget, hvis Klang han ikke bliver træt
af at prise; Flamsk gælder for ham kun som en mindre vellydende
Afart deraf. Det hollandske Sprog, der klinger som Engelsk med
en rigelig Tilsætning af Hebraisk, lyder i den Fremmedes Øren i
Almindelighed ikke smukt. Nu og da, hvor det for meget ligner
Tysk, klinger det for os i højtidelig Stil saare komisk. Saaledes
var der paa Teatret i Amsterdam en Selvmorder, som idet han tømte
Giftflasken, tre Gange i Træk udraabte: Chrute Nacht! — Sandt
er det iøvrigt, at Klangen i Vers og i højtidelig Tale har noget
vist majestætisk.

Med Dansk har det hollandske Sprog ikke faa
Berøringspunkter. Mangfoldige Ord (som Afdeeling og lignende) skrives
næsten som paa Dansk, og vi have i ældre Tid faaet talrige Ord,
især Sømandsudtryk fra Hollænderne, saaledes Titlen
Schoutby-nacht eller et Ord som Orlog — hors loi — (den lovløse)
Krigtilstand. Det er ret ærgerligt for en Dansk at maatte sige det, men
Faktum er, at vort Sprog gennemgaaende klinger afskyeligt i
Hollændernes Øren. De finde det, omtrent som Svenskerne, mat
og karakterløst. Des mere og behageligere overrasker det, at
Kendskab til dansk Sprog og Literatur er mærkelig hyppigt
forekommende. I hver By finder man nogle, som kan Dansk.
Det er især Damerne, som ere videbegærlige og intelligente nok
til at lære sig Sproget, ikke for at bruge det praktisk, men for
at kunne læse Literaturen i Original. Man sammenligne
Dovenskabstilstanden og Interesseløsheden her i Danmark. Hvor vilde
Hollænderen, som rejste Danmark rundt, træffe paa en Dame,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0594.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free