Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. G. Brandes: Et Besøg i Holland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der læste de hollandske Forfattere for sin Fornøjelse, endsige paa
Snese af unge Mænd og Kvinder, der var hjemme i hans Sprog,
som den danske træffer det i Holland! Man har i Nederlandene
i den senere Tid oversat adskilligt fra de skandinaviske Sprog;
de bekendteste nordiske Digteres og Skribenters Navne er trængte
igennem. Rigtignok har Oversætteren ikke altid det nordiske
Sprog tilstrækkeligt i sin Magt. Saaledes var Ernst Ahlgrens Roman
Modem bleven oversat med Titlen Moderne. Man havde lagt Trykket
paa sidste Stavelse.
De sprog- og literaturelskende Mænd, jeg i Amsterdam
lærte at kende, hørte alle til den ældre Retning, hvis Organ pr
van Hall’s meget udbredte Tidsskrift De Gide. De saa med
Vrede og Fordom paa den unge, opadstræbende Slægt, beskyldte
den for at dvæle ved det usømmelige og smudsige i sin
Novelleproduktion og for at hylde materialistiske Anskuelser i Afhandlinger
af filosofisk eller social Natur. Deres Tanker drejede sig
overvejende om Hævdelsen af Menneskets Ansvarlighed, om de
moralske Idealer opfattede i Kant’sk Forstapd.
Af Henrik Ibsen, som sysselsatte dem meget, fordi han
brugtes af de yngre til at drille og ærgre dem med, kendte de
kun „Gengangere", som havde oprørt dem til det yderste, fordi
Forfatteren som ægte Materia list (!) i dette Drama fraskrev Mennesket
i dets Egenskab af Efterkommer ethvert Ansvar for dets Handlinger.
Forgæves stræbte jeg at foreslaa den lige saa gyldige Synsmaade
for Stykket, at Mennesket som Ophav til Afkom havde et dobbelt
Ansvar for sin Livsførelse. Ibsen var bleven disse gamle et
Skræmsel. Ja i den fredelige Universitetsby Leiden sagde en
elskværdig og fintdannet Professor i Literaturhistorie, blot jeg i
en Samtale nævnede IbsensNavn: „Aa, tal ikke om ham! Ibsen —
det er Fjenden".
Det forstaar sig, at Ibsen til Gengæld havde den yngre
Slægts Sympati, og i hans Følge, som tidligere i H. C. Andersens,
ere en hel Del nordiske Bøger i Oversættelse trængte ind i Landet.
Alligevel faar man det her som andensteds at føle, hvor smaa og
upaaagtede de nordiske Riger er i Europa og hvor ringe Interessen
for de to nordiske Sprog. I den store Læseklub Het Leesmuseum
i Amsterdam fandtes Blade og Tidsskrifter fra alle Jordens Lande,
ikke blot en Masse europæiske, men selv asiatiske og afrikanske,
dog ikke ét dansk, norsk eller svensk. Saaledes var (eller er) det
ogsaa paa Journal-Læsesalen i det kongelige Bibliotek i Berlin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
