Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Professor C. N. Frederiksen: Et Stykke Rigsdagsvirksomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i netop dette Forslag været i Stand til at sikre os Bistand fra
Ministeriernes egen bedste Sagkyndighed. — Jeg har ofte anbefalet
at afløse Gammelskatten, der i Virkeligheden ikke mere er nogen
Skat, kun en Prioritet; der kunde derved, som Prisen paa Statens
Obligationer er, tilfalde begge Parter adskillige Fordele, og som
Befolkningens Opfattelse er, bliver slig Afløsningstilladelse ofte en
Kilde til Sparsommelighed. Afdøde Udenrigsminister Grev Knuth
har i sin Tid skrevet en Pjece i samme Retning. Medens jeg
aldrig har kunnet faa nogen Finansminister ind paa dette, gik
imidlertid Finansministeren, saavidt jeg mindes Fonnesbech, ind
paa at ville afløse Statens Arvefæsteafgifter og de gamle
saa-kaldte „halve Købesummer”. Da Regeringen senere lod Sagen
falde, indbragte jeg paa ny et Lovforslag om denne Sag og var
ogsaa saa heldig efter Forhandling i et Fællesudvalg at føre det
igennem.
Det første Forslag sigtende til at opfylde Grundlovens
Bestemmelse om Adgang til at ophæve Lehn, Stamhuse og
Fidei-kommisser indbragtes af G. V. Nyholm, Gad og mig i Forening.
Det omfattede den Gang kun Adgang til at substituere’ en
Pengekapital. I Forslag, jeg senere har indbragt, saavidt erindres dels
sammen med Gad, dels ene, har jeg ogsaa foreslaaet Adgang for
de nærmest Interesserede til at hæve Baandet paa Pengemassen,
idet jeg gik ud fra, at dette Baand ofte netop er paalagt for at
holde Grundejendommen samlet, at altsaa endog Arveladerens
Hensigt ved selve Jordejendommens Frigørelse ofte vilde være
bortfalden. Første Gang strandede Sagen paa Venstres Fordringer
om ganske særegne Begunstigelser til Bønderne, senere, da Sagen
ogsaa har været taget i Hænde af Regeringen, paa Partiets
almindelige Utilbøjelighed til Reformer under de bestaaende
Regeringer.
Jeg har som oftest taget Del i Jærnbanesagemes
Behandling og har ogsaa siddet i adskillige Udvalg derom. Saavidt
jeg mindes, var Gad og jeg i sin Tid de eneste, der uden for
Bøndernes Rækker optraadte i Tinget for Statsdriftens Indførelse
paa den jydske Bane. Det var den samme Sag, Statens
Overtagelse og Drift af Jærnbaneme, som jeg senere paa en
nationaløkonomisk Kongres i Wien havde Lejlighed til at tage Ordet for
imod næsten alle Tysklands Økonomer, og som først senere er
blevet optaget af den prøjsiske Regering. Min første Berøring
med et Jærnbanespørgsmaal havde været, da Monrad en Gang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
