- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
635

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Professor C. N. Frederiksen: Et Stykke Rigsdagsvirksomhed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

om Frihandel og om de fleste andre Reformer, i skandinaviske
Tilbøjeligheder og i Smag for meget engelsk gik vi i samme
Retning. Ogsaa hans Sans for Forretninger og hans rige Erfaring
udøvede en stor Tiltrækning paa mig. En Tid lang spiste jeg
næsten daglig, naar jeg ikke kunde naa at komme hjem fra
Rigsdagen — og det’ var snart Reglen — til Middag hos ham. I
hans Hus samledes ogsaa snart vore store nationalliberale Mænd,
snart fremragende svenske Gæster, snart Midterpartiets Medlemmer
fra Rigsdagen. Trods sin Alder vedblev han at bevare det
friskeste Lune og den kraftigste Ungdommelighed. Jeg mindes
navnlig en Rejse i Vestjylland kort før hans Død, hvor han tog
mig med, hvor han ude ved Klitterne og ved Digerne nord for
Ribe løb om Kap med os unge, og hvor det blandt andet viste
sig, at det var hans Opgave at se, hvor lidt Færdsel der var for den
ny Bane, der var bleven os paaoktroyeret af Jyderne og af Estrup;
det var „Statistik, foretaget med et godt Hjærte“, sagde Vilhelm
Rode, der ogsaa var med. Paa Landevejen til Esbjerg — hvor
vi havde besøgt Carlé, der den Gang husede dernede, stod for
Havnebygningen og krigede med Ministeriets Embedsmand —
havde vi, sagde Hage senere i Rigsdagen, kun truffet to og en
halv belæssede Vogne, og deraf indeholdt den ene endda tre
Ministre, et Læs, man ikke kunde træffe hver Dag. Det var en
kraftig Slægt, fuld af nyttig Virksomhed, de tre Brødre, Hother,
Alfred og Christoffer Hage fra Nakskov, der i kort Tid pludselig
blev rykket bort til Tab for Landet.

Ogsaa med Medlemmerne uden for mil Parti stod jeg
næsten altid i godt personligt Forhold. Jeg vil nu ikke tale om
mine Venner „ved Vinduerne*, imellem hvilke jeg havde min
Plads. Det var en særegen Fordel at have Sidemænd, der vare i
Besiddelse af en saadan personlig Elskværdighed som Brix og
Provst Ussing, og det hørte til de ubestridelige Behageligheder
ved at være i Rigsdagen, at man der daglig kunne faa sig en
Passiar med Mænd som Hall, D. B. Adler, Chr. Rimestad og ikke
mindst med Bille trods hans skarpe Kritik af min
Ungdommelighed. Ogsaa i Venstre har jeg altid haft mange personlige Venner.
Balthazar Christensens Iver og elskværdige Ungdommelighed har
altid udøvet stor Tiltrækning paa mig, om end jeg tror, det var
unødvendigt, naar en ældre politisk Ven advarende forklarede mig,
hvorledes han havde udviklet Forfængeligheden hosLehmann,
Tscher-ning og Krabbe. Det interesserede mig altid at høre paa Christensen,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0643.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free