- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
638

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Professor C. N. Frederiksen: Et Stykke Rigsdagsvirksomhed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

betragte paa en anden Maade; dette gælder baade Bønderne og
andre. Man vilde ikke overse Taubers Dygtighed, man vilde
erkende Høgsbros personlige Betydning, og selv hvad Berg, der
maaske nu er bragt saa vidt til Venstre, at han ikke mere kan komme
tilbage igen, angaar, vilde man ikke glemme hans positive
Egenskaber — der er i Virkeligheden ingen Sammenligning mellem ham
og J. A. Hansen -i, ligesom han heller ikke i sine væsentligste
Anskuelser staar saa meget fjærnt fra os andre. Selv en Mand
som Ploug vilde se anderledes paa disse Mænd, naar han levede
mere i samme Luft som Folketinget; foruden andre Aarsager har
aabenbart Livet i den Landstingsverden, hvori han med Rette
har faaet en saa betydelig Plads, ført ham til det ensidige
Standpunkt, han i de senere Aar, til saa megen Skade for vor
Udvikling, har indtaget. Ogsaa Administrationen vilde det være
heldigt at bringe mere i Berøring med Rigsdagens Medlemmer.
Vigtigheden af det personlige Samkvem og af de personlige Forholds
Udvikling kan i det hele ikke noksom fremhæves som et af de
vigtigste Midler til at fremme det Samarbejde, hvorom det i den
politiske Verden gælder.

IV.

Forfatningens Brug.

Jeg er ikke nogen ubetinget Beundrer af vor Forfatning,
hverken af Valgloven eller af den Modsætning, der er skabt
mellem de to Kamre; men som den er, maa vi forsøge at bruge
den. Jeg har oftere haft Lejlighed til at fremhæve, hvorledes vi,
paa samme Tid som vi efterligne den engelske fri Forfatning,
have undladt i Praksis at benytte det vigtigste af alle engelske
parlamentariske Arbejdsmidler, de undersøgende Kommissioner med
deres ypperlige upartiske Tildragen af al mulig Sagkundskab.
Meget vilde være vundet med Hensyn til virkeligt Arbejde, hvis
vi lærte at udvikle vore Udvalg i denne Retning. Dernæst ere
vore hyppige Udvalgsvalg en stor Byrde, og dobbelt besværlige
ere de, naar de forlanges foretagne efter Forholdstalsvalgmaaden.
I den Tid, de smaa Grupper grasserede i Folketinget, skabtes
disse til Dels af disse Valg efter Forholdstalsvalgmaaden. De vare
ikke fri for at være en Slags indbyrdes Forsikringsforeninger for
at komme i Udvalg, og det var utroligt, hvilken uheldig
Indflydelse paa Partidannelsen denne Lyst til at komme i Udvalg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0646.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free