- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
639

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Professor C. N. Frederiksen: Et Stykke Rigsdagsvirksomhed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

havde. Jeg foretrækker ubetinget den amerikanske Skik, hvor
det er Formanden som besætter Udvalgene.

Nu, hvor Modsætninger i Anskuelser og Interesser er slaaet
fast i de to Ting i Stedet for at kæmpe sammen og udjævnes i
samme Forsamling, er det altfor ofte Fællesudvalgene, som
sluttelig maa afgøre Sagerne; de to Ting staa ofte som to, der skulle
handle, og som forlange til at slaa af paa, og det endelige
Grundlag, paa hvilket man enes, er altfor ofte en halv Tilfældigheds
Værk. Bedre vilde det være, hvad Svenskernes lange Erfaring
med de forskellige Kamre har lært dem, at have fælles
forberedende Udvalg og at begynde Forhandlingerne med at finde det
fælles Grundlag, hvorpaa der med Nytte kan forhandles. En
anden svensk Indretning, om hvis Nødvendighed de senere Aars
Erfaringer burde have overbevist os, er den fælles Afstemning
af begge Kamre om de Punkter paa Finansloven, hvorom man
ikke kan enes: et Budget skal man have vedtaget. Det var
naturligt, at man ikke tænkte paa Muligheden af slig uoverstigelig
Uenighed under den gamle Grundlov, da der var saa liden
principiel Modsætning mellem de to Ting; nu sidde vi uhjælpelig i
Uføret uden slig en Bestemmelse. Saa vilde det ogsaa være givet,
at der ikke kan være Spørgsmaal om Folketingsparlamentarisme,
men om Rigsdagsparlamentarisme, at den endelige Afgørelse ikke
ligger hos Folketingets Flertal alene, men hos Flertallet i hele
Rigsdagen.

Man tilgive mig disse Betragtninger, som ikke umiddelbart
vedrøre mit Liv og min Virksomhed. Men det er Resultaterne af
Rigsdagserfaringer, jeg har haft rig Lejlighed til at gøre, og som
jeg nu næppe paa anden Maade har Anledning til at fremhæve.

Jeg og mine Venner førte Kampen mod Venstres stærke
Opposition, da ingen andre var i Stand til med nogen Nytte at
gøre det. Jeg har ogsaa i Tinget til det yderste bekæmpet den
ensidige Fordring om, at Regeringens Ledelse skulde tilkomme
Folketingets Flertal. Jeg har stedse gjort, hvad jeg kunde, for i
det enkelte og i det store at fremme Samarbejdet. Jeg har
altid saa stærkt som mulig misbilliget, at man ikke vilde indlade
sig paa Sagerne, og derimod troede ganske simpelt at kunne
votere sig Parlamentarismen til. Men har vort Bondeparti været,
og er det muligt endnu i adskilligt, meget umodent, saa kan jeg
dog ikke se rettere, end at der ogsaa paa den modsatte Side er
megen uberettiget Modstand til Stede. Hvor kan man tro, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0647.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free