Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. C. N. Starcke: Et Mindeskrift om Ludvig Feuerbach
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bestemmende for Feuerbachs Udvikling. Man kan strides om,
hvad der er mest moralsk, enten saaledes at isolere sig til sin
egen Skade for at bevare sit Menneskeværd, eller i Erkendelsen af
det ægte menneskelige, som ligger bag selv den jammerligste
Tidsalders Færden, at kaste sig ud i Hvirvlen for at bringe dette ægte
til større Gyldighed. Man kan ikke nægte, at det var det bedste
og værdigste i Feuerbach, som bragte ham til at fly Verden. Men
er dette den hele Grund? Skulde ikke Feuerbachs videnskabelige
Fortid her være medbestemmende? hans spekulativt skolede Hjærne
kunde ikke finde noget tilstrækkeligt Stof at arbejde med, da den
en Gang havde brudt Spekulationens Frasevæv i Stykker. Han
manglede Kundskaber og Skole, som kunde sætte ham i Stand
til at dyrke en Fagvidenskab, og derfor blev hans Aand nødsaget
til at standse ved de generelle Synspunkter. Vi sige ikke dette som
en Dadel over Feuerbach; ti hans var Skylden ikke her, den laa
i Tiden, i hans Opdragelse og Fortid.
Af de enkelte Karakterbilleder, som den foreliggende Bog
giver af Feuerbachske samtidige, er det væsentlig tre, som gøre Krav
paa almindeligere Interesse. Som en øvet og kundskabsrig
Vejviser fører Forfatteren Læseren gennem et Galleri af Feuerbachske
samtidige; selv den, som ikke er øvet i filosofisk Læsning, vil kunne
have Fornøjelse og Udbytte af at følge ham. Men særlig er det
Skildringen af Max Stimer, Arnold Ruge og David Fredrik Strauss,
som det er Umagen værd at stifte Bekendtskab med. Max Stimers
ejendommelige, sære Standpunkt er det lykkedes for Forfatteren at
faa sammentrængt fremstillet paa en ganske heldig Maade.
Feuerbachs Etik og Psykologi, der hviler paa den Erfaring, at Mennesket
fra Naturens Haand er udrustet med Drifter og Følelser, der knytte
ham paa det inderligste til andre, saa han først igennem et „Du“
finder sit egentlige jeg fyldestgjort, kan ikke forlange noget bedre
Relief end Stimers ekstreme Egoisme, der rent dialektisk udvikler
sin Livsanskuelse ved en konsekvent Gennemførelse af det isolerede
Jegs Begreb. Man ser her ret egentlig, at Egoismen er et kunstigt,
lavet og unaturligt Standpunkt, medens Menneskekærlighedens Filosofi
er den naturlige og ukunstlede Empiris ligefremme Resultat. Arnold
Ruges Skikkelse svinder i hans Forhold til Feuerbach betydelig
ind, Forfatteren er aabenbart meget ugunstig stemt overfor dette
urolige politiske Hoved. Men Perlen i den hele Bog er Skildringen
af Feuerbachs Forhold til Strauss; den bliver ligesom til en lille
Allegori paa Feuerbachs Stilling til Menneskeheden. Hvad Feuerbach
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
