Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - * * * Arven efter Onkel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Helene.
Det er der jo ikke noget mærkeligt i, det er I jo allesammen
i din Familie.
Carl.
Naa ja, saa rent dumme ere vi da heller ikke. Fader maa
man da kalde en afgjort filosofisk Begavelse, og Bedstefader skal
ogsaa have været det. Og Fanny og Mine have da aabenbart
ogsaa Gaver i den Retning. Og hvis denne Begavelse virkelig er
arvelig i vor Slægt —
Helene.
Ja vist, naturligvis, det kan der da ikke være Tvivl om.
Carl.
Ja jeg tør intet paastaa; jeg siger blot: hvis den er, saa
tror jeg nok, at Onkel Kasper var en ejendommelig Repræsentant
for den, en virkelig Filosof.
Helene.
Uha!
Carl.
Der kækkede nok min lille Gaas. — Han skal for Resten
oprindelig have været Sømand.
Helene.
Hør ved du hvad: Sømændene — dem kan jeg bedre lide.
„Vi Sømænd gør ej mange Ord“.
Carl.
Ja men den gamle var ingenlunde en almindelig Sømand:
i ham boede der en virkelig Tænker, der havde et dybt og
ejendommeligt Blik for Livet. Der var, tror jeg, noget storslaaet ved
ham, men tillige noget tragisk. Jeg har hørt, at han var
velhavende, men tillige — som det saa tit gaar med de store
Begavelser — en Melankoliker, der af Livet havde lært at foragte
Livet. Det er underligt at tænke sig, at han ensom, forladt af
alle, har vandret her paa Skrænten.
Helene.
Hør Carl, din Onkel var vist en forfærdelig stor Mand;
men jeg er bange for at han spøger herude. Tror du virkelig, at
det er Stedet?
Carl.
Jeg er næsten sikker paa det. Mindet dukkede straks op i
mig, da vi standsede her og saa os om.
43*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
