Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - * * * Arven efter Onkel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Konen.
Ja hun gik alene omkring i Haven og deklamerede immer
saa stærkt, naar det var Maaneskin. Stakkels Pige, det havde
nok flere Gange slået fejl for hende.
Helene.
Slaaet fejl? Hvordan det? i
Konen.
Aa saadan med Kærligheden, lille Frue. Men nu var hun
jo bleven gammel.
Manden.
Ja gu var hun altfor gammel, det var Ulykken. Og saa
en Aften, da hun var gaaet udenfor Hækken der ved Laagen, saa
trimlede hun ner —
Helene.
Gud slog hun sig?
Carl.
Jamen hvem var der saa før hende?
Manden.
Ja det kan jeg inte saa lige huske, Hr. Etatsraad.
Carl.
Jeg er ikke Etatsraad.
Manden.
Jeg her at undskylde. De fleste, som har lagt ude ad
denne Kant, har immer vaaren Etatsraader.
Konen.
Ja Herren kan da vist ogsaa nok blive det.
Carl.
Men sig mig: har her ikke en Gang boet en gammel Mand,
som hed Kasper Mathias Hansen, og som havde været Sømand?
Manden.
Kasper Mathias Hansen? Jo det er Pinedød rigtig. Men
det er meget længe siden, da jeg kun var en Dreng. Vi kaldte
ham den Gang for „gale Kasper1*.
Helene.
Næ sikken noget! Han var netop en meget mærkelig Mand.
Manden.
Ja det er akkurat, som Fruen siger, han var en meget
.mærkelig Mand. Og naar han gik ud, havde han altid vos Drenge
efter sig, og vi raabte —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
