Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - * * * Arven efter Onkel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Helene.
Ja principielt betragtet — naturligvis. Men naar der nu
kun er en lille Hæk mellem dem og os, skulde jeg saa være bleven
staaende som en Pind midt i Haven her?
Carl.
Ja, min Kære, et Princip er virkelig et Princip, enten det
er omgivet af en kinesisk Mur eller en lille Hæk. Og et Princip
skal man altid overholde, om man end nok saa let kan lokkes
fra det.
Helene.
„Altid overholde!” Du løb jo selv med derhen!
Carl.
Jeg — hvorfor siger du mig det? (suuer öig op lige overfor hende.;
Maa jeg spørge dig Helene, er det virkelig din Mening at ville
udæske og drille mig?
Helene.
Aa hvor du er styg, jeg har jo aldrig tænkt paa saadan
noget. Du maa gærne have Ret i det altsammen, hvad bryder
jeg mig om det! Men du maa bare ikke være en sur og tvær
Dreng, det gør mig bedrøvet. Lad nu være med at præke og
skænde. Med Principeme kan vi jo fordele det saaledes imellem
os, at du har dem, og jeg overtræder dem.
Carl.
Ja det skal sagtens være vittigt, og du tager virkelig alt,
hvad jeg siger, med en mageløs Lethed. Du er, naar alt kommer
til alt —
Helene.
Jeg er, naar alt kommer til alt, en ganske skikkelig Pige,
min Herre, og det maa jeg bede dig anerkende til Trods for min
Mangel paa filosofisk Begavelse. Naar du begynder paa en af
dine Formiddagsprækener, som du har lagt dig saa meget efter i
den senere Tid, saa kommer jeg tit bagefter til at tænke paa den
Tid, da jeg levede hos gamle Tante Magdalene, den Gang mine
Forældre vare døde. Jeg var ikke stort mere end et Barn den Gang;
og jeg var en rigtig vilter Tøs og ikke det mindste filosofisk.
Men Tante og jeg vi holdt rigtignok af hinanden, og hun var saa
henrykt, det gamle Skind, hver Gang jeg majede mig ud og spillede
en lille Rolle eller deklamerede eller sang. Jeg sværmede nemlig
den Gang for at blive Skuespillerinde, skal du vide. Og saa lo hun
saa Taarerne løb hende ned ad Kinderne, som hun sad i sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
