Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Dr. phil. V. Vedel: Fra den unge Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sparket til og sat udenfor, og om hvis Hjærte der efterhaanden
har sat sig en ru Skorpe, — hvis haardnakkede Kamp for at
hævde sig og komme frem ikke længer kender Kræsenhed i Valget
af sine Midler. Dernæst en dermed følgende kynisk Ærlighed
overfor sig selv og Vilje til at se aldeles sandt paa Livet og
Menneskene, hverken trække fra eller lægge til. Helten er af en
koldblodig Oprigtighed i Bekendelsen af sine Bevæggrunde og af
en Positivitet i sit Syn paa Verden, som er temmelig uhyggelig, men
tillige har noget vist reelt og renligt ved sig og sikkert er meget
moderne. Men Side om Side hermed er der en vis banal Lyrik
i Helten, der gaar i Retning af det „friske" og „kønne", og i
hvilken ganske naturlige og almindelige Følelser søge Luft bag
den haarde Skal og klage over den spildte, misbrugte Ungdom, —
ikke sjælden i virkelig følte og smukke Vers. Men hele denne
Side er vel mest beregnet paa at vise godtroende Læsere, at der
alligevel sidder et ufordærvet Hjærte i den forlorne Søn, som vel
nok en Gang ender med at naa hjem.
Hr. Oscar Madsen er et betydeligt Journalisttalent, han er
netop saa meget Digter, som en Journalist helst skal være det, —
men heller ikke to Gran mere. Der siges etsteds om Helten:
„Han vidste i alt Fald, at han sad inde med Følelse og Stemning,
at han havde Sangens Gave." Det kan Hr. M. sige om sig selv,
uden dog derfor at burde se Folk over Hovedet, der er af langt
finere og ægtere Stof end han. Hr. M. har et let opvækkeligt,
villig opflammeligt Gemyt, han sættes let i Stemning og véd hurtig
at lade den gaa videre; ... man har ofte set lykkelige Artikler
og Lejlighedsdigte fra hans Pen. Han har overhovedet noget af
det lykkelige Haandelag; han frembringer med Lyst, uden
An-strængelse, som Fuglen synger; men han er kun, hvad man i
Fysiken lealder en „god Leder". Han lægger ikke noget til af sit
eget, men det er dette, man maa, for at kunne regnes med blandt
dem, der frembringer Værdier. Indtrykkene møde ikke i ham det
Element — det være flydende eller fast — hvorigennem de bryde
sig eller hvorfra de kastes tilbage, og som danner Personligheden
i en Aand. Naar man derfor ser Verden gennem „Glade Ungdoms"
Billeder, staar den ikke farvet for en i noget nyt Lys, farvet af
et Naturel; man ser alle Genstandene gennem farveløst Vindues
Glas, som man har set dem de tusende Gange — baade
Vimmel-skaftet og de unge Piger, baade Forelskelsen og de moralske
„Tømmermænd" . . . Derfor kunde det nu i og for sig være lige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
