Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Dr. phil. V. Vedel: Fra den unge Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke den Nærgaaenhed, man kunde ønske sig af dem. Møllers
Fantasi er tydelig, men den er ikke netop saa grumme magtfuld.
Det er ogsaa det noget reserverede, lidt smittende, som der
er ved Forfs. Følelsesliv, hvilket lægger en vis kølig Unærmelighed
over al N. Ms. Digtning. De fleste vil i hans Kunst savne noget
Gemyt, nogen simpel Hjærtelighed.
Den fine og sælsomme sjælelige Situation — det er det ene
Udgangspunkt for Fortællingerne. Straks den første — i „Dianas
Jagt* — er pikant og sammensat og saa fint svævende, som kun
en meget aarvaagen Kunst kan holde den. Først den unge Mands
behagelig nydende Sindstemning, henstrakt, sagte vippende, i
Havestolen, nippende til Cigar og Kaffe, nydende den klare
September-dag — og med det sejersfro Minde om forleden klukkende bag i
Sindet. Saa Samtalen med Vennen, der kommer og ikke kan
holde tæt med sin Lykke, men uden at ane det naivt røber sig
for den anden, medens denne sidder overlegent og gennemskuer
Situationen og leder Vennens Bekendelse, — og sidder tilbage, da
han gaar, halvt harmfuldt flov over at hans eget Lykkekorthus
faldt sammen, halvt stolt kildret over i alt Fald at være mere vidende
end Rivalen .... Den hele Situation er behandlet saa overlegent
af Forf., let ironisk, og de mange Afskygninger og Svingninger i
Stemningen er givne saa elegant, at man siden Jacobsens Noveller
ikke har set noget lignende. — I to andre Fortællinger (Siesta.
Tømmerpladsen) er i Form af Samtaler et alment Forhold fint
og smukt diskuteret; de Tanker og Følelser, der herved udtales,
er ikke i sig selv nye, men saa at sige paany fødte ved at
være gennemlevede og udformede i en ejendommelig, individuel
Aand; derimod er de lagte i Munden paa nogle temmelig abstrakte
Stafifagefigurer. „Tømmerpladsen* har imidlertid et eget poetisk
Værd derved, at „Hændelsen* ses gennem en ung Skibsdrengs
forundrede og mystificerede Bilk og klinger hen i uhyggelig,
ildevarslende Uvished. — I de to Fortællinger „Vindstille* og
„Hjem-fart* er endelig ligeud dybsindigt givet Vink fra Sjælens uforklarlige
Natsider, — det er som Bobler der tyst stige op af det sorte,
dybe Vand og briste paa Overfladen. Den unge Skipper, der
ligger og døser i Vindstillet ude paa Sundet, alene med sin Kone
paa Skuden, og i hvem Arrakdunsteme, den varme Middagsstilhed,
Erindringen om Amerikafarerens Fortællinger vække saa besynderlige
Tanker og Lyster; — og i „Hjemfart* den anden Gang gifte Bruds
eksalterede Stemninger og Fantasier under den lange Nattekørsel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
