Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Dr. phil. V. Vedel: Fra den unge Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de ikke kan være nationale uden altid at snakke om sig selv og
deres eget og lukke Øjne og Øren til for det fremmede.
Og nægtes kan det heller ikke, at J’s. lille grønne Sommerbog
vækker nogen Betænkelighed for, at hans Talent kunde løbe fast.
Den er nemlig i det nærmeste et nyt Bryg af de samme
Stemninger og den samme Forestillingskreds som Forfs. to tidligere
Fortællinger allerede øste af. Men en Digter skulde jo netop deri
skille sig fra andre dødelige, at han kan synge med mer end et
Næb og kan hekse sig ind i mange Skind. Ved Gentagelsen gaar
der endda altid noget tabt. J’s. første Fortælling havde en
Inderlighed og en Uberørthed, overfor hvilken hans sidste Bog synes
næsten profan og „literær*.
Alligevel er den lille Bog mig overordentlig sympatisk.
Det er en sjælfuld Bog, — og det sjælløse har altfor længe faaet
Lov at brede sig i dansk Literatur.
Hele Verden er her bleven til Sjæl; intet er til uden Sjælen.
Saa mange ydre Forholdsbestemmelser er sprungne over eller holdt
i Baggrunden — endnu mer end hos Møller —: hverken Stedet
eller Personernes Livsstilling og Livsvilkaar eller blot deres borgerlige
Efternavne faa vi at vide. — Men vi komme overhovedet slet ikke
ud i Virkelighedens farveløse Hverdagsluft og fornemme intet til
Tingenes tunge Haandfasthed. Vi leve som indenfor en Glasklokke,
i Drivhusluft, og Verden ses kun gennem Glasset, der gør Farver
og Former paa én Gang baade renere og mere disede. Det er som
en luftig Drømmeverden, det hele, hvor man aldrig støder sig paa
Genstandene, men alt er blot Tilsyneladelse, — er Billeder, Indtryk,
Fornemmelser, Stemninger; hvor intet er brutalt Stof, men Livet,
Naturen, Menneskene, Hændelserne blot er Skin, er „Maja*, —
vævet af Lys og Skygge, af Maaneskin og „flyvende Sommer*.
Maja — det er hele Tilværelsen for Egotismen. Vor Sjæl
er ensom — ene i Verden med sine Følelser og Tanker. Udenom
er det ubekendte, man aldrig kan naa’ ud til, men af hvilket man
stadig er afhængig. Ti snart drager disse, snart hine Billeder
forbi mit Øje; nu taler venlige Stemmer ind til mig, der synes at
komme fra beslægtede Væsener; og nu møder jeg ydre Kræfter,
der vil hindre eller betvinge eller skade mit eget Selv, og som
jeg maa hævde mig imod. Men disse mine Affektioner og
Sjælstilstande, der er hele min Verden, og mit Liv gaar ud paa dette:
at forskaffe mig saa rige og lystbringende Fornemmelser som mulig,
saa mange interessante Tanker og skønne Stemninger som mulig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
