Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Dr. phil. V. Vedel: Fra den unge Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Som saadanne to Egotisler — hvilket jeg af Hensyn til de
velvillige Medmennesker, der vil misforstaa, bemærker, ikke er
det samme som Egoister — gaa da de to Venner i Bogen om og
samtale med hinanden. Den ene er paa et Sommerbesøg kommen
over fra København til den anden, der bor paa sine Forældres
Gaard ved en fynsk Kystby. Begge synes de nærmest at leve i
et rent fornemmende og stemningsmodtagende Tilskuerforhold til
Verden. Livet synes for dem at være det at ligge paa Maven i
Sandet, lade sig bage af Solen og høre paa Bølgebruset, — eller
med Haand under Kind at fordybe sig i Livet i en Græstue, —
eller at lytte til Beyles foragtfulde Menneskeklogskab og smage
paa Baudelaires syge Vers, — eller ved Omgangen med Mennesker
at samle kuriøse Planter ind til deres Erindrings „Herbarium”,
som en af dem siger. Og saa for Resten at længes ud af denne
Celletilværelse, som i Grunden keder dem, længes mod
Selvforglemmelse og Selvhengivelse, mod fuldt Liv og mod Kærlighedens
Lykke, som de forekomme sig selv at have forspildt Ævnen til.
____Og herom er det, de underholde hinanden, idet de udkrænge
for hinanden deres Sjæls Ejendommelighed, deres
Yndlingsstem-ninger, deres Yndlingslekture, deres Sjæls Udviklingshistorie. Halvt
komisk og halvt ubehagelig virker denne stadige Følen sig selv
og hinanden paa Pulsen.
Og dog er* der en Charme over hele denne Bogens første
Halvdel, som der skal en vis Tykhudethed til at være uimodtagelig
for. I Afsnit, der falde simpelt og naturlig, skildres Ankomsten,
Vennernes første Samtale, hvorunder de lidt efter lidt tø op og
kende hinanden igen, en Samtale samme Aften ude paa Verandaen,
næste Dag Samtale i Regnvejr, eller medens de ligger ved Stranden,
senere Olufs ensomme Vandring i Skoven. Hvert Stykke har sin
egen lette Stemning over sig, der toner sammen med Naturrammen,
og Stemningerne er ikke chargerede, og de er fint afstemte mod
hverandre, — uden stærke Overgange, alle lyse og milde. Det
hele er gjort uden videre Apparat, uden at insistere tungt paa
noget Punkt, meget nydeligt, meget stilfærdigt og meget ægte.
Og i den lune, oprigtige Tone staar Samlivet mellem de to Venner
saa godt: der er den gode Forstaaelse, som aldrig behøver de
hele Ord og hvor hvert Ord har netop samme Værd og Lød for
den, der taler, som for den, der tales til; der er det trygge
Velvære ved at kunne aabne sit Hjærte for et Øre, som kan opfange
og forstaa uden at man behøver at raabe eller oversætte, og der
45*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
