Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Dr. phil. V. Vedel: Fra den unge Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er den tyste Fortrolighed, der trænger ned til Hjærtet som fin
Regn gennem Jordsmonnet. Man nyder formelig ved at betragte
et saa fint og smukt Forhold. Og i denne milde Hygge aabner
sig — saa ganske af sig selv og uden Sky, som en Viol aander
sin Duft ud i Aftenluften — to Sjæles Ungdom og Længsler,
Minder og Skuffelser, Drømme og Forkærligheder.
Det er det indtagende ved J. J’s. Poesi, at den virkelig er
ung, aander og dufter Ungdom: der er noget lysegrønt, noget
anemoneskært, noget linnæakrydret over den. Og i saa mange af
dens Stemninger og Forkærligheder vil Tidens unge kunne kende
det bedste af sig selv igen. Ogsaa for saa mange andre har jo
Goethes Poesi været det Tryllespejl, hvori de drømte at skimte
deres eget Fremtidsliv; ogsaa de har følt den Længsel mod Mildhed
og Inderlighed og blond Fred, som suger i Bogens to unge. Saa
mange andre af de unge har haft Olufs Angest for Livet, Sky for
at give sig hen i Livet og opgive sit Jegs Ensomhed; og ogsaa i
dem har Klosterlængslerne kaldet, naar Verden derude syntes raa
og dum og Menneskene vildfremmede, man aldrig naaede over til
med sine Savn og Længsler.
Og hvor den er national dansk — denne Bogens
Ungdoms-sjæl! saa blond og skær som vore Bøges lyse Silkeløv i Maj —saa
blød og aaben, saa ynderig og længselsfuld som vore Enges og
Markers Landskab — saa blundende og drømmespunden som vore
lyse Nætter!
Der er da ogsaa i „Sommer" en Samfølelse med den danske
Natur, som røber Blodslægtskabet. Som Ramme om de to unges
Samtaler staa Billeder af Skov og Strand, af Havets Blikstille
mod Aften og Nattens Maaneskin, og i dem forener en
Naturforskers kyndige Syn sig med en elskovsfuld Skønhedshyldest.
Naturen ses mest, som den er farvet gennem Hellens Minder eller
Længsel. Han vilde sidde og skrive under Løvhvælv, med Bladenes
grønlige Genskær ind over Papiret, han vilde sove ind med en
vaad Vildvinsranke gnidende uafbrudt frem og tilbage over Vinduet.
Han mindes Morgner i Skoven, naar Sollyset faldt ned mellem
Stammerne i lange gyldne Striber som gennem Vinduerne paa en
Kirke, og tænker paa de travle Morgenfugles glad hoppende Rislen
eller de store Skovdybders hemmelighedsfulde Duer eller paa Droslen,
hvis Fløjteløb er klare og sørgmodige som Eftermiddagens sene
gyldne Sol. Han genser fra Drengeaarenes Skovture de okkerrøde
Kilder, der pible ud af Breddernes røde Lerskrænter og risle lydt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
