- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
698

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Dr. phil. H. Schwanenflügel: Kristian VII og Karoline Mathilde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hjærner. Da Adgangen til aktmæssige Oplysninger og Kildestudier
delvis var spærret, lavede man „Historier’, der gaves ud for
Historie. — Nu er der vel ingen, der bryder sig om at aabne
„den danske Kongeborgs hemmelige Historie’, „Kristiansborg
Slots Mysterier’, eller hvad de nu hedde alle disse Lejebiblioteks
Krøniker. Men lade ude af Betragtning kan man ikke, at nogle
af vore betydeligere Novellister have forsøgt at give et poetisk
Billede af hine Tiders Forhold og Personligheder, saaledes fremfor
alle Karl Bernhard i „Gamle Minder’. Dog har man de nyere
Forskninger og Oplysninger in mente, vil man have Møje med at
dæmpe et Smil ved Carl Bernhards Skildringer af Personerne ved
Kristian VII.s Hof. Ikke desto mindre kan man meget vel
forstaa den Opsigt, denne Bog vakte i den fashionable Verden og
de dannedes Læsekreds; den harmonerede altfor godt med den
elegant franske, ridderlige Hoftone, man i hine, den yngre Romantiks
Dage forestillede sig maatte være uadskillelig fra kongeligt Liv i
det 18de Aarhundrede. Senere har vi faaet andet at vide! —
Man tænke sig Karl Bernhards „Karoline Mathilde’ give den Officer,
som traadte hende i Vejen, da hun hin Ulykkesnat vilde trænge
ind til Kongen, — et dygtigt Ørefigen!

Den Bog, der gjorde Epoke i Struenseeforskningen, var
Rever diis bekendte Memoirer (1858). For første Gang fik man
her en hæderlig, gennemdannet Mands, en frisindet, overlegen
Aands rolige og troværdige Beretning om, hvorledes Forholdene
havde været ved det danske Hof i hin renommerede Periode. Og
egentlig er man ikke kommen bort og kommer sikkert ikke
nogensinde bort fra Reverdil, dertil er hans Bog for ædruelig og
sandfærdig, dens Iagttagelser for selvstændige, dens Meddelelser ganske
førstehaands. Reverdil kan maaske have set lidt fejl paa
Bipersoner som f. Eks. v. d. Osten, hvad P. Vedel i sin Tid har oplyst,
men i Tegningen af Hovedpersonerne er intet Grundtræk forfejlet
Det forekommer mig besynderligt, at en af vore faa videnskabelig
dannede Journalister for nogen Tid siden ved Omtale af Prof.
Holms Artikel om Karoline Mathilde i „Biografisk Leksikon’ har
kunnet mene, at der var andre Hovedkilder til den Tids Historie,
der modsagde Reverdil. Det vilde være af stor Interesse, om
saa-danne kunde blive anviste. — Senere kom Charlotte Biehls
„Historiske Breve’, som i meget bekræftede, hvad Reverdil havde
meddelt.— Aarhundredet efter Katastrofen 1772 bragte Schierns
ikke uinteressante Samling af historiske Notitser i „Histor. Tidsskrift*.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0706.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free