- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
702

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Dr. phil. H. Schwanenflügel: Kristian VII og Karoline Mathilde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

mægtede at bære den og som for ham selv stod som en Slags
Frederik II, Tidens Regentideal1)? —

Naar Hr. Blangstrup imidlertid mener, at
Kommissionsdommen over Struensee „rent ud var en Skænsel for Landet*, saa
kunne vi ikke være enige med den ærede Forfatter. Straffens
Udførelse burde og skulde have været mildnet. Men at Struensee
virkelig havde begaaet en Majestætsforbrydelse og gjort
voldsomt Brud paa Kongelovens Aand, det har (i det
mindste for Anm.) længe været en afgjort Kendsgerning. Ingen
kendte Kongens virkelige Tilstand som han; det havde været
hans Pligt at faa en Formypderregering indsat; men dels besad
den despotiske Magt altfor megen Sødhed for ham til, at han
skulde afhænde den til andre, dels følte han sig i saa Henseende
bunden af Dronningen, der ængstedes ved den Tanke, at hun
kunde miste sin Elsker samtidig med, at han mistede Enemagten.
Se vi roligt og upartisk paa den Struenseeske Affære, forekommer
det os, at denne Mand ikke blot juridisk tør fordømmes, men
ogsaa moralsk bør træffes af den skarpeste Dadel. Ingen besad
heldigere Chancer til at udrette noget overordentligt for Frihed
og Fremskridt i Danmarks Udvikling, og ingen misbrugte dem
mere end hans). Man kan sikkert ikke finde det i sin Orden,
at han blev Dronningens Elsker; men tages alt medbestemmende
under Overvejelse, synes dette Forhold næsten uundgaaeligt. Dog
ogsaa dette misbrugte han: fra en noget maaske vel pæn og stiv
ung Fyrstinde blev Karoline Mathilde vild og fræk som en Mænade.
Man mærke sig Afstanden mellem det Øjeblik, da hun uskyldig
naivt skriver sit bekendte Valgsprog paa Frederiksborg Slotsrude
og det Tidspunkt, hvor hun, naar Garden musicerede paa
Slotspladsen, kastede Klæderne og spurgte sine Hofdamer, om de vilde
se, „hvordan Mutter Eva saa’ ud!?“ (Jvnfr. min Artikel i „Den
ny Tid* f. 1884). Dette Fald i Blufærdighed skyldes sikkert
Struensee. Og dog, hvor dybt hun sank: hendes overordentlige
Kærlighed til den eneste Mand, hun elskede, vil atter hæve hende
i vore Øjne. Men han! elskede virkelig han hende igen, som
hun dog fortjænte?— næppe; hun har kun været ham et
Sanseligheds Incitament og et nødvendigt Middel for at opnaa den

‘) Kristian VII kaldte i sin’ Sindsforvirring Struensee for „Kongen af
Preussen*.

’) Selv hans gode Udsæd falder paa Stengrund: der gror intet efter ham!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0710.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free