Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Johannes Jørgensen: Percy Bysshe Shelley
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De spanske Ord i den sidste Vision antyder dens Oprindelse.
Shelley var netop da stærkt optagen af Galderon, og i et af dennes
Avtos forekommer en Scene, der sikkert har været Forbilledet for
Shelley s Syn. Man faar imidlertid tillige af denne Kendsgerning
en Forestilling om, hvor stærkt betagende et Indtryk, Shelley
modtog af Tilværelsen. Den Poesi, han tilegnede sig, fyldte ham
saaledes, at den blev til Virkelighed i hans Drømme og jog ham
op af hans Leje i natlig Rædsel.
Hvor stærkt maatte da ikke den Verden, som er af haardere
Stof end Drømme, virke paa en saa følsom Sjæl?
Shelleys første, oprindeligste Følelse overfor Menneskene er
Sky og Afsky. Hans Aand, der svæver højt over Jorden, ser de
store Byer mylre med Mænd, hvis Ansigter er haarde, hvis Blik
er vrede og hovmodige, hvis Holdning er løjet, hvis Smil er
falsk, hvis Overlegenhed er den selvglade Uvidenheds Haan mod
alt, den ikke fatter. Og mellem disse Mænd ser han Kvinder,
hvis smukke Form dækker over Hjærter saa haarde, at de vilde
skære hans Sjæl til Blods, om den vovede at sammenfolde sine
Sølvvinger og sænke sig ned imod dem.
Han ser disse Mennesker herske over Jorden, og Jorden
fyldes af ondt, som spirer op i dette Herredømmes Skygge. Han
ser Vold og List, Blodsudgydelse og Tyranni, Forfølgelse og
Underkuelse, Synd og Selviskhed forvandle Tilværelsen til et Helvede,
hvori de pines, som elsker det sande og det gode.
Og en Beslutning fødes i ham af dette Syn — en
Beslutning, hvis Fødselstime han skildrer i disse Ord af Indledningen
til Islams Oprør:
„Det var en frisk Majmorgens Gry. Jeg vandrede over
Græsset, som blinkede, og græd, jeg vidste ikke hvorfor — før
der, fra den nære Skolestue løftede sig Stemmer, som — ak! —
kun var en Genlyd fra en Verden af Kval — Lyden af Tyranners
og Fjenders skarpe, skærende Strid.
„Da folded jeg mine Hænder og saa mig om, men ingen
var nær, som kunde spotte mine Taarer, hvis varme Draabei
faldt paa den sollyse Jord. Ti talte jeg uden Skam: — jeg vil
være vis og retfærdig, fri og mild, om Magt dertil er mig givet,
ti jeg er træt af at se de egenkærlige og stærke herske uden
Modstand ....
„Og fra den Time_ hentede jeg med alvorligt Sind
Kundskab fra forbuden Visdoms Gruber, men intet af det, mine Ty-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
