Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Johannes Jørgensen: Percy Bysshe Shelley
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
om Dagens Øjne og blinder dens Blik. Han elsker — som det
hedder i hans „Sang til Glæden” — den friske Jord, klædt i nyt
Løv, Efteraars-Tusmørket, Sneen og alle Former af den straalende
Frost; han elsker Bølgerne og Vindene og Uvejret, elsker alt,
som hører Naturen til, og som er uplettet af Menneskets Elendighed.
Fra de Væsner, der legemligt ligner ham, og mellem hvilke
hans Sjæl dog føler sig alene og fremmed, flygter han ud i
Natur-Ensomheden, ud til Blomsterne og Græsset, Vandene og Himlen.
Hans Hjærte fornemmer en hemmelighedsfuld Samfølelse
aaben-bare sig i det nysudsprungne Løvs Hvisken og i den rene
Himmels blaa Farve. Der er en Veltalenhed, som han forstaar, i den
tungeløse Vind; og Skovbækkens Rislen, Sivenes Hvisken vækker
smærteligt søde Genlyd i hans Hjærte og bringer Taarer i hans
Øjne og faar hans Sjæl til at svulme af henreven Følelse.
Hans Liv blev derfor et Liv i fri Luft, under aaben Himmel.
I Forordet til Islams Oprør siger han: „Jeg har fra mine Drengeaar
været fortrolig med Bjærge og Søer og Havet og Skovenes
Ensomhed; jeg har betraadt Alpernes Gletschere og levet under
Mont Blancs Bryn. Jeg har været en Vandrer mellem fjærne
Marker, jeg har sejlet ned ad mægtige Strømme og set Solen staa
op og gaa ned og Stjærnerne komme frem, medens jeg Nat og
Dag har sejlet ned ad en hurtig Strøm mellem Bjærge.”
Det Digt, som han indleder med disse Ord, blev skrevet
ude i den Natur, han elskede — i Baad paa Themsen nær Marlow
i Buckinghamshire, eller under Bøgeskyggerne i Skoven ved Bisham.
Og saa godt som alle Shelleys senere Værker blev til i det samme
store Studereværelse, hvis Tag er Himlen, og hvis Gulv er den
grønne Jord. Julian og Maddalo skrev Shelley saaledes i en
Have, der hørte til den Villa i de evganeiske Høje, som han beboede
i Sommeren 1818. Prometeus blev begyndt sammesteds og de tre
første Akter blev derpaa skrevne færdige mellem de
blomsterover-groede og buskbevoksede Ruiner af Caracallas Thermer i Rom.
Tragedien The Cenci blev digtet paa Taget af Villa Valsovano
nær Livorno; Shelley havde fra dette ophøjede Sted en Udsigt
over Land og Hav og Himmel, saa pragtfuld og storladen som
de Lidenskaber og Tildragelser, hvormed hans Fantasi var sysselsat,
og om Aftenen, naar Mørket havde bragt Svaling, funklede
Ildfluerne som faldne Stjærner i Haverne rundt om, medens
Vandhjulets Knirken lød ude fra Markerne, der blev overrislede efter
den hede Dag. Shelleys mindre Digte bærer næsten alle Præget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
