- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
718

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Johannes Jørgensen: Percy Bysshe Shelley

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Solskin og Insekters Sommersurren og Sus af store Skove til alle
Sider — eller en elysisk 0 under ioniske Himle, svævende i rolig
Klarhed mellem Himmel, Luft, Jord og Hav og omskyllet af
evigung Æthers blide, blaa Bølger.

Endnu en Gang løfter en erotisk Følelse Shelleys Bjærte —
Kærligheden til den unge, fint dannede og musikalske Jane Williams,
til hvem næsten alle Digtene fra hans Dødsaar er skrevne. Men
han sammenligner selv, vemodigt og resigneret, sin haabløse Følelse
med Arieis Elskov til Miranda — en umulig Kærlighed, der
henklinger i dette Suk:

Though thon art ever fair and kind,
the forest ever green,
less oft is peace in Shelleys mind
than calm in waters seen.

V.

Saa er det en Sommermorgen, Digteren sidder paa en grøn
Skrænt i Appenninerne. Foran ham flygter Natten ud over Havet;
bag ham stiger Dagen; over hans Hoved skygger en mægtig
Kastanje. Og et Syn sænker sig over hans Sind:

Det er, som sad han ved en støvet Landevej, hvor mange
Mennesker mylrer, talrige som Myg, der danser i Sommeraftenen.
Alle haster de fremad, men ingen synes at vide, hvorfra han
kommer, eller hvorhen han gaar, eller hvorfor han er med i denne
Vrimmel. Der er unge og gamle, Mænd og Børn; nogle flygter i
Rædsel, andre søger det, hvorfor hine flyr; nogle prøver at
undløbe fra Skyggen, som følger dem, og som de kalder Død, mens
andre jager efter de Slør af Dunkelhed, som drivende Sky og
flyvende Fugl kaster over den solhede Vej — og ingen af dem
hører Kilderne, der mumler ved Vejkanten, ingen af dem
fornemmer den svale Skovbrise, som bringer Bud om grønne Stier
og svale Lunde og Græsbanker, hvor Violer dufter.

Og midt i Skaren ser Digteren en Vogn glide frem, baaren
af sin egen Glans, og i Vognen sidder en Skikkelse, som er
Skygge. Og rundt om Vognen jubler Menneskemylret med vild
Sang og vanvittig Dans som for at hædre og hilse en Sejerherre.
Og Vognen glider frem, og dens Hjul gaar knusende hen over
Menneskene, der kaster sig ned paa dens Vej for at hylde den,
og naar de atter rejser sig, er de gamle Mænd og Kvinder, hvis
graa Haar flagrer i Vinden, medens deres brudte Legemer forgæves

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0726.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free