- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
724

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - N. Neergaard: Danmark 1807—14

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Middelstand, og hver Mand af den højere Middelstand og derover
havde mindst én Tjæner.

Datidens store Tyendehold tyder paa, at Kræfterne ikke
paa langt nær er bleven saa økonomisk anvendte som i vore
Dage. Et betænkeligt Symptom var det ogsaa, at den Befolkning,
der helt eller delvis var under Fattigvæsenets Forsorg, løb op til
c. 8000, et enormt Antal i en By paa 100,000 Indb. Dette i
Forbindelse med Embeds- og Militærelementets Overvægt fører
bestandig til dét samme Resultat: at den egentlige økonomiske
Virksomhed, ogsaa forholdsvis, har været langt mindre betydningsfuld
end nu. Den Befolkning, der var knyttet til Erhvervsgrupperne
„Handel og Omsætning”, „Haandværk og Industri”, omfattede 1801
— Hustruer, Børn og Daglejere indbefattede — 47 Procent af det
samlede Indbyggertal, medens den nu udgør ikke mindre end 69
Procent!

Et Afsnit, som ligeledes kan gøre Krav paa almindelig
Interesse, er det om „den glimrende Handelsperiode”. De
ovenfor fremsatte Oplysninger give os just ikke store
Forventninger om, at denne Periode har svaret til sit Navn, og den
almindelige Opfattelse turde da ogsaa være den, at den store Handel,
som især for Københavns Vedkommende tog sig saa imponerende
ud i Samtidens og den nærmeste Eftertids Øjne, i Virkeligheden
nærmest var et Kunstprodukt og kun ringe i Omfang,
sammenlignet med vore Dages. Det er denne Opfattelse, som navnlig
Falbe-Hansen har gjort saa stærkt gældende i sin Fremstilling
af den danske Handels Historie i „Danmarks Statistik*.
Han.indrømmer vel, at der, i Aarhundredets sidste Decennier gjorde sig
en stærk Stigning gældende saavel i Mellemhandelen som —
navnlig fra Landboreformernes Tid — i Landets egen Handel, men
han gør samtidig gældende, at Mellemhandelen, som ubetinget
var den, der mest bidrog til at fremkalde det „glimrende” Indtryk,
væsentlig hvilede paa ekstraordinære og rent forbigaaende
Forhold, nemlig den almindelige Krigstilstand i Forbindelse med
Dan-mark-Norges Neutralitet, og at Handelsfortjænesten ganske
overvejende kom København og her igen nogle enkelte store Firmaer
og for en Del Udlændinge til Gode. Han gør ogsaa med Rette
opmærksom paa, at hvis den store Handel havde hvilet paa et virkelig
bredt Grundlag, maatte den have medført en anderledes stærk
Stigen i Københavns Indbyggertal end fra c. 92,000 i 1769 til
c. 100.000 i 1801. Endvidere fremhæver han, at Københavns Skibs-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0732.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free