- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
728

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - N. Neergaard: Danmark 1807—14

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

taget Kongerigets eneste Seddelbank og var saaledes eneraadende
over Seddeludstedelsen. Men naturligvis var dette et Middel, som
kun gjorde ondt værre. Jo flere uindløselige Courantsedler der
udstedtes, jo stærkere sank disse Sedlers Værdi og jo mere
forværredes Landets Pengeforhold i det hele. Selvfølgelig indsaa
Regeringen dette, og samtidig med at den af de fortvivlede
Forhold nødtes til at gøre Ondet værre ved fortsat Seddeludstedelse
uden blot nogenlunde tilsvarende Dækning, kæmpede den som en
fortvivlet imod Kursens Nedgang, dels og fornemmelig ved at søge
at skaffe sig rede Penge eller anerkendte Værdier paa Haanden,
dels ved allehaande kunstige Midler, som dog viste sig mere og
mere virkningsløse, jo længere Tiden skred frem.

En mere haabløs og opslidende Kamp end den, Regeringen
i hine Aar førte, er ikke bleven kæmpet af nogen Privatmand paa
Fallitens Rand. Man greb, som Fallenter plejer, efter hvert et
Halmstraa, selv det letteste, man sprang fra Projekt til Projekt,
man indlod sig paa de tvivlsomste Aflærer, — blot for at finde
lidt Lindring i Øjeblikkets Nød og slippe helskindet over til den
Dag i Morgen. Nye Skatter var naturligvis det nærmest liggende
Middel til at skaffe sig virkelige Værdier mellem Hænder, men
det følger af sig selv, at man overfor en Befolkning, der daglig
forarmedes mer og mer og paa hvilken Krigens Tryk tyngede paa
hundrede Maader, forholdsvis snart naaede det Punkt, hvor
forøgede Paalæg ikke længere kunde bæres og snarere skaffede
mindre end mere ind i Statskassen. Ogsaa en Indskrænkning af
Udgifterne blev forsøgt, og det med virkelig god Vilje fra de
styrendes Side, men hvad der kunde spares var kun lidt imod, hvad
Krigen førte med sig af nødvendige Udgifters Forøgelse, og selve
den finansielle Elendighed gjorde, at man maatte betale alt —
baade Laan og Varer — dyrere end før. Saa stod da kun de
mer eller mindre „desperate8 Midler tilbage.

Først og fremmest maatte man se at skaffe sig La an og
det om muligt i Valuta eller gode Veksler; ti dels skulde jo
Kursnedgangen standses, dels maatte man ved de udenlandske
Betalinger have Betalingsmidler at byde, som Udlandet vilde tage
imod. Bedst kunde man selvfølgelig opnaa indenlandske Laan,
ti maatte man end betale ogsaa dem dyrt, saa havde man dog
tillige Lokkemidler ved Haanden, der ikke bestod i rede Penge,
og med alt, hvad der ikke netop var det, var man i hine Dage
rundhaandet nok. Meget karakteristisk var i saa Henseende For-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0736.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free