Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - N. Neergaard: Danmark 1807—14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
falden og Priserne solgte. Til Tider kunde Forretningslivet ved
heldige Kaperkup faa en feberagtig Opblussen, og saa kunde der
igen en Tid lang herske Stilhed og Død. Den regelmæssige Flid,
det jævne og solide Arbejde trivedes daarligt under alt dette.
Desuden: hvad der kom let, gik let, og Fortjænesten ødsledes ofte
bort til meningsløs Luksus, til vilde Spekulationer, til Udsvævelser,
Spil og Svir. Datidens Forfattere klage da ogsaa bittert over de
Ulykker, som „den lede Kaperaand* forvoldte, og hæderlige Folk
stillede sig helst paa Afstand af det hele Væsen. De største og
anseligste Handelsfirmaer holdt sig, trods Regeringens direkte og
indirekte Opfordringer, tilbage fra Kaperforretningen.
Hvad der yderligere forøgede den Usikkerhed, som Krigen,
Handelsspærringen og Kaperiet i sig selv maatte volde, var den
store Vilkaarlighed, der fra Regeringens Side anvendtes med
Hensyn til Haandhævelsen af de udstedte Anordninger. Disse var
altfor strænge, til at de i Længden kunde overholdes helt ud:
det var umuligt 7 Aar igennem at afspærre et Land saa godt
som fuldstændig fra økonomisk Forbindelse med Udlandet. Derfor
blev ogsaa, alt som Tiden gik, flere og flere Undtagelser,
„Licenser", indrømmede. Der blev udstedt Lejdebreve for Skibe, der
för i ellers forbuden Fart. for at beskytte dem mod Kaperieme,
og ligeledes tillod Regeringen i stigende Omfang Indførsel af
forbudne Varer. Endog for Handel og Skibsfart paa England lukkede
Regeringen ofte Øjnene, om den end ikke direkte tillod den og
för op som en Løve, naar noget sligt kom officielt frem. Under
de fortvivlede Pengeforhold gjorde man sig ogsaa en Fordel af
at sælge „Licenser", dels mod rede Penge, dels mod at Regeringen
fik en Del af de indførte Varer overladte til videre Forhandling,
men Kongen forærede ogsaa mange Lejdebreve bort til personlige
Yndlinge eller Folk, der havde vidst at skaffe sig indflydelsesrige
Forbindelser. Disse Lejdebreve lød tit ikke paa bestemte Personer
eller Ruter, og de, der havde faaet dem tildelt, kunde da overlade
dem til andre, o: ligefrem drive Handel med dem. Saadanne
Begunstigelser kunde kun sætte ondt Blod i en Tid, hvor Regeringen
bestandig anførte Landets fælles Nød og Fare som
Retfærdiggørelse af de mange Forholdsregler, der ramte de enkelte Borgere
saa haardt.
Man kan undre sig over, at København under Forhold som
disse kunde bevare en nævneværdig Del af sin Forretning og
Velstand. Og dog var det Tilfældet: Rubins Bog godtgør det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
