- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
749

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Cand. jur. Bernt Lie: Metje Kajsa

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Mørk og gravstille aabnede Beividalen sig indover mod
„Høgda*, den brede, svimmelhøje Fjældvæg, som stængte den tre
Mil oppe, og som lyste svagt af mod den graasorte Nat; ti
Ny-sneen, som nedenunder var smeltet bort i Søle Dagen efter, var
bleven liggende igen paa Højfjældet.

Op fra Fjæresletten sneg Bygdevejen sig mellem de løvløse
Birketræer, skimtedes saa igen som en graa Afbrydelse i Myrens
endeløse Brune, steg i en’ brat Bakke op over den sidste Afsats
og ilede ræd og snorlige forbi de døde Furustammer, der stod som
Genfærd fra en svunden Periode med lange, hvide Arme, spredte
henover Fjældplateauet helt ind til Foden af Høgda, som med ét
rejste sin Væg midt for. Halvvejs ind paa Fjældsletten standsede
Vejen ved et mørkt Punkt; det var Beivi Gaard.

— Med et isnende Sus aandede den evige Stilhed over
Fjælddalen. Himmelen mørknedes, og Stjærnepragten glitrede frem
i Tusendtal. Pludselig för der en svagt knitrende Nordlysflamme
op bag „Høgda", slog en vild Bue og blev staaende med skælvende
Farveveksling; snart fulgte flere af de grønlyse Flammer, steg, sank,
bølgede og brast, og hen over hele Himmelhvælvingen stod der en
lysende vild, lydløs Kamp.

En Kærre skranglede opover Vejen. Lyden af Hjul og
Hestehover brød tørt og uden Genlyd frem efter Vejen, saa standsede
den brat. Kort efter flimrede et mat Lys ud af Vinduet paa
Beivi. Metje Kajsa og Henrik var kommen hjem fra Forhøret.

Lyset slukkede igen, og Mørket sænkede sig dybere og
dybere over Stilheden dernede, mens Himmelens Magter brødes
ovenover.

Justissag.

Tingstuen paa Langøren var fuld af Folk.

Ekstraret var sat; man var færdig med Overfaldssagen paa
Nerdrumsgaardene, og som Sag Nr. 2 stod Posttyverisagen mod
Henrik Eliesersen og Metje Kajsa.

Øverst oppe i Stuen ved Rettens Bord skinnede
Soren-skriverens blanke Skalle, som den bøjede sig over Protokollen
mellem de to Lys.

Til Venstre for Skriveren sad Forsvarer, der i al Hast søgte
i de faa Minutter, det endnn kunde vare, før Sorenskriverens
Intimation var færdig, at tilegne sig et om end noksaa svagt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0757.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free