Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Cand. jur. Bernt Lie: Metje Kajsa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Begreb om den foreliggende Sags Indhold, i hvilken Hensigt han
foretog Ekspresrejser gennem Forhorer, foreløbig Fremstilling og
andre raslende Dokumenter.
Rettens tvende Lys faldt endvidere paa fire stærkt fra
hinanden stræbende, vadmelsbetrukne Knær, hvert belagt med en
vældig Næve, hvilket alt ved nærmere Eftersyn ind i Halvmørket
fandtes at tilhøre de to edsvorne Lagrettesmænd, hvis Opgave det
syntes at være under dyb Tavshed at’ producere det mest mulige
af Ansigts Sved.
Naar Forsvarers Hoved under den vilde Fart gennem
Sagens Dokumenter gjorde en Bøjning til Siden, faldt Lyset paa
en Skikkelse bag ham; med Hovedet i Hænderne og Albuerne paa
Knæerne bøjede den hele sin Længde over et dybt Tungsind, og
stundum brød et tungt Suk gennem hele Manden fra Fodsaalen
til den lurvede Isse. Det var Tiltalte Nr. 1, Henrik Eliesersen.
Ved Siden af ham paa Anklagebænken sad Nr. 2, Metje
Kajsa, helt i Skyggen af Referenten, Sagfører Bahr, som under
Pavsen henvendte nogle venlige og formanende Ord til de tiltalte.
Sagfører Bahr var nemlig en gemenslig Mand, som stod sig godt
med „Folket*.
„Ja, som sagt, — tilstaa ligefrem begge to! I vil staa Eder
paa det, ser I; for at I har gjort dette, det ved vi jo, men hvis I
tilstaar, kunde det hænde. Straffen blev mildere; faar vi Greje paa,
hvordan I har gjort det, hvem der har været Hovedmanden for
det o. s. v., saa slipper den ene af Eder maaske fra det uden
Tugthuset. Naa — jeg kan jo intet sige, det kommer bare an
paa Sorenskriveren, naturligvis, — han dømmer, ved I!“
Henrik sukkede. Metje Kajsa sad med lukkede Øjne og
ruggede paa sig med et sammenlagt Lommetørklæde mellem
Hænderne.
Nederst nede i Tingstuen, som opfyldtes af fugtig
Vadmelsdamp, Fiskelugt og Fedtlædersdunster, skimtedes i det
ubestemmelige Halvmørke en stor Forsamling af Mænd og Kvinder. Vidnerne
fra Nerdrumssagen var bievne igen, Posttyveriet var en celeber
Sag i Bygden, og Døren gik idelig op, først for en Slump
Decemberstorm og dernæst for et langsomt, forundret om sig skuende
Individ, som forsvandt i Mængden.
Sorenskriveren hævede Hovedet og frembragte derved en
lignende Bevægelse paa Lagrettebænken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
