Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Cand. jur. Bernt Lie: Metje Kajsa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Metje Kajsa var bleven tyndere og tørrere og syntes end
mere klemt ind i sig selv der hun sad, — og dog sad hun der
lysere end nogensinde med et usét Smil og stilfærdig, indadvendt
Glans i Øjet.
— Det var gledet forbi og af hende alt! Hun havde kastet
det af sig som et Tørklæde — alle de tre Aar, de lange, svarte
Fængselsaar; og nu hele Elendigheden med Sjøsyge, klejn Kost og
usund Luft paa Dæksplads langs Nordlandsleden, stuvet ind mellem
Kør, Kasser, drukne Mandfolk og andre Collies nede paa
Mellemdækket, — det var gledet af hende alt, vejret hen som Taage for
den varme straalende Fryd: hjem til ham!
Og de underlige Drag under Brystet for hver Gang Skuden
duvede, var hende som Glædens stigende Forventning, — ja Metje
Kajsa sad i vildeste Jubel — saa mørk og tavs og sammenknuget
som hun krøb sammen under Hovedtørklædet.
Der var kommet ny Vej fra Isakosen opigennem Isakdalen,
en Sidegren af Beividalen, og Metje Kajsa havde taget Billetten til
Isakosen, baade fordi den Vej var kortere og saa — for at undgaa
mangt og meget paa Langøren. Dampskibet løb just ind Viken til
Osen, — Metje Kajsa saa ikke udover, Egnen var hende ukendt
og ligegyldig; nej — derbag de blaa Ttjppe langt inde, derunder —
der gik han Henrik og ventede.
„Naa Sivert, har du faaet dig en Blund?* lød det foran hende.
„Aahaa, det vært saa ymse med Sømna i krap Sjø da,
haahaahaa!*
De to Mænd nærmede sig Skansen.
„Kan du sige mig, Sivert, hvem det er, som har bygget sig
en ny Stue der under Berget ?“
„Der naa! Jo, det er han Henrik Eliesersen!*
„Han, som gifted sig nys med Malvina fra Ristgaarden?“
„Ja han ja, — han fik Stua forærendes af gamle Johannes
Ristgaarden.*
Det gjorde saa ondt, saa ondt dette underlige Drag under
Brystet for hver Gang, Skuden duvede, og Metje Kajsa hang til Slut
over Rælingen og stirrede mat og tungt ned i det matte, tunge
Havvand, som væltede sig om Baugen og skummede udover i
lange, tunge Skavler; det drog og drog nedover, hun kendte det
stærkere for hver Gang, Skibet duvede, og dette forfærdelige Drag
steg i hendes Bryst, — ned, ned langs den sorte, rustne Skibsside
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
