Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Cand. jur. Bernt Lie: Metje Kajsa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nu og kartet og føjet Rul til Rul til Uldhaugen foran sig, i tyve
Aar, lange, langsomme––––— — — — —––––––––––––––
Det var just dette, hun var kommen i Tanker over, disse
Aarene, og derfor glemte hun, at Dagen var forbi, derfor kartede
hun uden at se paa Arbejdet, derfor brød der stundimellem et
Suk frem derindefra, — tunge, sjældne Suk.
Uret surrede pludselig sine tolv Slag — gan-ske
usæd-van-lig langsomt og eftertrykkelig, og Katten vaagnede igen, saa
sig om og stirrede spændt paa sin Madmor. Det var tydeligvis
gaaet op for den, at dette var højst paafaldende. De gule Øjne
stirrede, og Ørene stod ret til Vejrs. Der maatte være noget i Vejen!
Og der var noget i Vejen.
Der havde været Auktion nede paa Isakosen i Dag. Per
Nordbakken solgte, hvad han ejede, før han strøg til Amerika.
Saa var der en Hest iblandt, og den var Metje Kajsa gaaet ned
for at købe. Det begyndte at blive haardt med Gigten, og Vejen
ned til Langøren blev hende svær. Og hun havde jo Bejte godt
nok til Hest!
Nu havde Per Nordbakken ogsaa en Fembøring, og Metje
Kajsa havde hørt Mandfolkene nede ved Auktionsstedet staa og
snakke om, at den skulde de lade han Henrik Eliesersen faa
billig; de blev enige om, at de ikke skulde byde den op for ham,
han trængte den saa jammerlig, Stakkar! Saa var der én, som
havde føjet til særlig højt, da han saa Metje Kajsa staa i Nærheden:
„Ja, det er ret Synd paa saa brav en Mand som han
Henrik, han har nu lidt uforskyldt i mange Aar.“
Da Fembøringen blev raabt op, var der en, som bød
foruden Henrik Eliesersen, — bød og bød, lavmælt og kort: „10 til“, —
„ 10 til“; det lød ud fra Mængden, som stod i stille, stigende
Forargelse, og da Henrik omsider maatte slippe Taget og ikke kunde
følge højere, blev Fembøringen tilslaaet Enke Metje Kajsa Beivi, —
mod kontant Betaling.
Udpaa Eftermiddagen var Metje Kajsa paa Hjemvejen
opover Fjældet med Hesten efter sig i Grime.
Oppe bag Svingen, hvor Udsigten nedover forsvinder, rejste
der sig en lang Mand fra Vejkanten.
„Goddag, Metje Kajsa*, sagde han.
„Hm“, svar te hun, men standsede og saa paa ham.
50*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
