Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - N: Stridspunkterne i Grundloven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og Rigsdagen i Forening" foreslog at hidsætte den ovenanførte
Undtagelsesbestemmelse, for, naar Rigsdagen ikke var samlet, at
bøde paa de Ulæmper og den Skade for Samfundet, der kunde
opstaa, naar et eller andet uforudseeligt og vigtigt Tilfælde maatte
indtræde, hvis Krav ellers ikke vilde kunne ske betimelig Fyldest *).
Med denne Motivering, der slutter med udtrykkelig at indskærpe,
at Loven stedse skal forelægges den følgende Rigsdag, »uden
hvis Bekræftelse den bortfalder", og i denne Aand blev
Udvalgsforslaget vedtaget med 127 Stemmer mod 2 (Tscherning
og Dr. G. Winther, hvilken sidste ikke vilde være med til „saaledes
at bortgive en Del af Folkets lovgivende Myndighed"), og i denne
Aand og med dette Hensyn blev det forstaaet af Regering, Rigsdag
og Statsretslærerne*) og anvendt i alle de paafølgende Aar indtil
1866. I saa Henseende fortjæner i denne Sammenhæng særlig at
fremhæves den bekendte Landstingsbetænkning af 1857, under
hvilken bl. a. findes saa vægtige Navne som Orla Lehmann, J. N.
Madvig og M. P. Bruun. „Det er en Selvfølge" siges det her, ,at
den i Grlvns. § 30 (nu altsaa § 25) anordnede Forelæggelse for
den først sammentrædende Rigsdag af en foreløbig Lov ikke kan
være en Forelæggelse til Efterretning, men ... en Forelæggelse til
Vedtagelse overensstemmende med den i foregaaende §
foreskrevne Fremsættelse af Forslag til Love. Enhver Rigsdagen
forelagt foreløbig Lov er altsaa et Lovforslag, men som samtidig
dermed vedbliver at gælde som foreløbig Lov, indtil dens Skæbne
er afgjort, men bortfalder som saadan, saa snart en af Rigsdagens
Afdelinger forkaster den, eller Kongen nægter sit Samtykke til de
Forandringer, med hvilke begge Ting maatte have vedtaget samme,
eller en endelig Lov træder i den foreløbiges Sted, eller den
Rigsdag, for hvilken den har været forelagt, skilles ad, uden
at noget af disse Tilfælde er indtraadt." Betænkningen indskærper
end videre, til Overflod kunde man fristes til at sige, hvis ikke
Eftertiden havde belært os anderledes, at „den foreløbige Lov i
’) Det tilføjes senere: „kun maa den provisoriske Lovgivningsmyndigheds
Anvendelse finde sin Retfærdiggørelse hos den Rigsdag, som derefter
Iræder sammen, og finder den ikke denne, saa er dens Forudsætning
bristet."
*) Holck forkaster vel Læren om, at den foreløbige Lov ikke kan overleve
nogen Rigsdagssamling, men indrømmer til Gengæld fuldt ud det private
Initiativ samme Ret og Betydning som Regeringens med Hensyn til Lovens
Indbringelse i Tingene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
