Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - N: Stridspunkterne i Grundloven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henhold til det ovenanførte altsaa ikke kan overleve nogen
Rigsdagssamling*, og denne prægnante Udtalelse stod for hen
Datidens politiske Opfattelse som en fast og urokkelig Maksime,
fra hvilken der ikke kendtes nogen Afvigelse eller Undtagelse.
Saaledes var altsaa Junitraditionernes Forstaaelse af
Provi-soriemyndigheden, og hvad Bevillingsspørgsmaalet
an-gaar, da er det i denne Forbindelse nok at minde om, at der i
det hele Tidsrum fra 1849—66 ingensinde af Regeringen er blevet
udstedt nogen selvtagen Finanslov. Der kunde være og var ofte
mere end tilstrækkelig Uenighed mellem de 2de Ting ikke blot
om enkelte Poster i Budgetet, men endog om meget
gennemgribende Principer: — ti, som en anset Politiker ved en anden
Lejlighed har bemærket, .Landstinget ansaa det væsentlig for sin
Opgave at værne om Finanslovens Renhed, saa at den ikke
for-kvakledes ved, at der indsattes Ting i den, som ej burde være
der* — saaledes t. Eks. om Spørgsmaalet, hvorvidt bestaaende
Love kunde ophæves eller ændres gennem Afstemning over de
tilsvarende Satser i Finansloven; men hvor stærk end Bølgegangen
stundum kunde rejse sig: naar man nærmede sig den 1ste April,
indtraadte der et Slags Havblik, og man enedes i hvert Fald om
en .midlertidig* Finanslov efter den da brugelige Formel’) men
med en vis Tidsbegrænsning, ved hvilken ingen den Gang faldt
paa at nære Betænkeligheder, og inden den fastsatte Frist kom
der stedse ved gensidig Hensynstagen og Regeringens forstandige
Mægling den fornødne Overensstemmelse tilstede; ti selv en, paa
hin Tid i det mindste, for saa lidet frisindet ansét Finansminister
som Grev Sponneck var dog konstitutionel nok til at vedkende
sig, at „det Ministerium, som ikke kan faa de fornødne Skatter
bevilgede af Repræsentationen, vil være nødt til at takke af, hvilket
fremdeles vil være Tilfældet, indtil der kommer et Ministerium,
som nyder denne Tillid hos Repræsentationen**), og denne
Opfattelse mødte fuld Tilslutning i den oplyste offentlige Mening med
’) Rigsdagen har vedtaget og Kongen ved sit Samtykke stadfæstet følgende
Lov: „Indtil Finansloven for Aaret nu er given, og senest indtil
Dato bemyndiges Regeringen til foreløbig at afholde de nødvendige
løbende Udgifter efter de. hidtil gældende Regler, dog at de
Hovedsummer, der ere opførte paa det Rigsdagen forelagte
Finanslovforslag ikke overskrides, samt til at opkræve de bestaaende
Skatter.
*) Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen 1849 II. S. 2375.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
