Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - N: Stridspunkterne i Grundloven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
selv, der raader for, hvad og hvor meget den vil opføre i de af
den fremsatte Forslag, og Regeringen selv, der bedømmer, —
under et, som nedenfor skal paavises, illusorisk Rigsretsansvar —,
hvad der udfordres til »Statsstyrelsens forsvarlige Førelse", og det
derhos ydermere fremgaar af Bemyndigelsens Ordlyd — jvfr.
Udtrykket „deriblandt" —, at Regeringen paa ingen Maade er
indskrænket til de Udgifters Afholdelse, „som begge Rigsdagens
Afdelinger have vedtaget", vil det næppe kunne modsiges, at den
danske Rigsdags og det danske Folks Skatte- og Bevillingsret nu
for Øjeblikket ikke er synderlig større end i de raadgivende
Provinsialstænders Tid. Det er overfor denne Kendsgerning en
meget ringe Trøst, at Folketinget én Gang om Aaret henretter
Finansprovisoriet, rigtignok ikkun in effigie, og naar det høje
Ting lige saa regelmæssig, i øvrigt med god Føje, nægter at give
Decharge til Regeringen paa de i Henhold til dens selvtagne
Bevillinger aflagte Regnskaber, saa er dette i bedste Fald en Veksel,
der trækkes paa en uvis og maaske meget fjærn Fremtid.
Saa himmelvid forskellig er altsa a Tilstanden under de
tvende Grundloves Herredømme, uagtet de vedkommende
Lovparagrafers ubetingede Identitet, og skøndt der kun ligger saa
kort et Spand af Aar mellem den Gang og nu. Hvorledes skal
man da forklare sig dette Særsyn? Det er jo ikke fremmede
Erobrere, der have trængt sig ind og nu sidde for Styret i
Danmarks Rige; ej heller er det Folkets store Flertal, som har skiftet
Hu og Vilje, og der er jo ikke ellers noget, som tyder paa
Nedgang og Affældighed i Samfundslivets Rørelser. Gaadens Løsning
er dog i Virkeligheden ikke ret vanskelig, ti den ligger simpelthen
i Landstingets Omdannelse 1866.
Ifølge Juni-Grundloven havde alle 30aarige, uberygtede
og vederhæftige Mænd med egen Husstand Valgret saavel til
Folke- som til Landstinget, kun at Valgene til dette sidste
foretoges gennem Valgmænd, og at de, som skulde kunne vælges ind
i jdette (Valgbarheden), maatte være over 40 Aar og have en
aarlig Indtægt af mindst 2400 Kroner. — En naturlig Følge heraf
blev da den, at Flertallet i hvert af Tingene i det væsentlige kom
til at staa paa samme Underlag, saa vist som det er Vælgernes
Flertal, hvorfra de Valgtes Flertal udgaar. Den højere Alder for
de Valgbare kunde maaske bevirke nogen større Modenhed og
Livserfaring hos den enkelte, den større Formue en konservativere
og sindigere Holdning; men i det hele og store maatte dog Fler-
Tilskueren. 1892. 51
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
