Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - N: Stridspunkterne i Grundloven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
higede efter Ro for at kunne begynde at bygge op, hvad den
ulykkelige Krig med Tyskland havde brudt ned, — og saa gik
det, som det gik.
Som vi for Tiden faktisk forfatningsmæssig leve, leve
vi, og det antager jeg ikke, man behøver at være Venstremand
for at erkende, egentlig under en stor — Løgn vilde jeg sige, hvis
det ikke var et saa stygt Ord. Den lovgivende Magt, lærer man
os, er hos Kongen og Rigsdagen i Forening. Rigsdagen bestaar
af de to lige berettigede Kamre: Folketing og Landsting.
Finans-bevillingsmyndigheden udøves i Lovs Form, og Folketinget
behandler Finansloven først. Ministrene ere ansvarlige for deres
Embedsførelse, saaledes at Folketinget anklager, og Rigsretten
dømmer. Hvad behøves der mere? hvad forlanger man mere? — . .
Men Gud bevares, naar Folketinget i en Velfærdssag, hvor
Landstinget retsindig støtter eller støttes af Hs. Majestæt Kongens
Ministre, viser sig umedgørligt, og genstridigt, er det jo kun billigt,
at det bliver sendt hjem, og at Regeringen og Landstinget i deres
bedre Indsigt alene sørge for Landets Tarv, og naar Folketinget
skulde vise sig saa stærblindt, at det giver sig til at nægte en af
Landsting og Regering som nyttig eller forsvarlig godkendt
Udgiftspost, saa tager selvfølgelig Ministeriet Udgiften paa sin Kappe
og sit Ansvar og bevilger sig den selv, men under alle Formers
Iagttagelse. — Det kan der dog vel intet indvendes imod! og
skulde Folketinget alligevel være taabeligt og blottet for virkelig
Grundlovsindsigt nok til at gøre Rumleri og falde paa at rette
nogen Forespørgsel til Rigsretten i denne Anledning, hvilken
Beroligelse er det da ikke for enhver god og lovtro Borger, at det
forud vides, hvad Svar der vil blive givet.!
Dog Spøg til Side! — Dette er den virkelig herskende
Forfatningstilstand herhjemme, afklædt alle pyntelige Talemaader og
Tilsløringer, i dens hele Nøgenhed. Selvfølgelig komme
Yderlighederne ingenlunde frem i alle Sager eller hver Dag; der er
heldigvis mange Anliggender, der ikke give Grund til synderlig
Konflikt, hvor derfor det normale Grundlovsmaskineri vil arbejde
tilsyneladende i uforstyrret Gænge; men naar Modsætningerne
strammes, naar de store Principspørgsmaal sætte Sindene i
Bevægelse, med andre Ord i de Tilfælde, hvor en Forfatning just
skal vise sin Styrke og sit Herredømme over Borgerne fra den
allerhøjeste til den allerlaveste — ja da aabner hin saa ofte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
