Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - N: Stridspunkterne i Grundloven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dem saa nøje er knyttet til Forfatningen af 18de Novbr. 1863 og
navnlig til dens Forudsætninger om toaarige Finansperioder og
et Normalbudget, at der vanskeligt vilde kunne tænkes paa at
optage dens Bestemmelser i vor nuværende, Danmark alene
omfattende Grundlov. —
Hvad derimod Regeringsforslaget af 1885 angaar, da kan
der vistnok med temmelig Sikkerhed gaas ud fra, at Forhandlingerne
i „Afgørelsesudvalget” ikke ville blive af nogen stor Betydning,
ti dels er Tiden til den hele Virksomhed jo meget knap tilmaalt,
dels kan det være rimeligt nok, at der, naar de 10 Delegerede fra
hvert Ting skulle vælges ved almindeligt Flertalsvalg, vil blive,
som det spøgende bemærkedes under Forhandlingerne af Forslaget,
indvalgt „de 10 allerværste Kamphaner” fra hvert Ting, som ville
anse det for deres Opgave ikke at opgive en Tøddel af deres
Mandanters Krav, dels endelig vil Udsigten til Lodtrækning og
Haabet om ved denne at have Lykken med sig, saaledes soin
Menneskene nu en Gang ere, snarere virke æggende end beroligende
paa Forhandlingernes Gang, og maaske endog paa Sagernes
tidligere Trin øve en mindre heldig Indflydelse.
Men om end Forhandlingerne bleve mindre virksomme, det
fik endda at gaa, naar selve Afgørelsen blev saa meget desto
bedre. Men det kan netop ikke antages. Afgørelsen bliver jo ved
Lodtrækningen for en væsentlig Del Tilfældighedens Værk; — Fru
Fortunas med Rigsdagens ærværdige Bureauchef som Famulus —
kaldte en Rigsdagsmand det ikke uvittigt. Nu er det ganske vist
ikke aldeles ukendt at gaa en slig Vej i enkelte Tilfælde; saaledes
anvendes f. Eks. Lodkastning efter § 65 i den svenske
Rigsdags-ordning1). Men ét er det at betjæne sig heraf en sjælden Gang
og under Forhold som de svenske — det inaa erindres, at begge
’) R. O. § 65. „Naar der i Spørgsmaal om Statsudgifter og Bevillinger ..
af Kamrene fattes modstridende Beslutninger, som ej lade sig udjævne
ved Forhandling i vedkommende Udvalg, skulle begge Kamrene hver for
sig stemme over de af dem forud fattede ulige Beslutninger. Den
Mening, som derved erholder de fleste Stemmer, idet Medlemmerne fra
begge Kamre sammentælles, kommer til at gælde som Rigsdagens
Beslutning. For at forekomme, at lige Antal Stemmer skal staa mod
hinanden, skal der i Andet Kammer henlægges og forsegles en Stemmeseddel,
hvilken, hvis de øvrige sammenregnede Stemmer staa lige mod lige.
aabnes og afgør Spørgsmaalet. — Men er der derimod et .Flertal,
tilintet-gøres den uden at blive aabnet”.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
