- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
793

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - N: Stridspunkterne i Grundloven

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

flydelse paa Budge terne". Men det er jo netop ikke det, som
Forslaget vil; det rører jo end ikke med en Tøddel ved de
folketinglige Forrettigheder; det lader i saa Henseende alt, som efter
den nuværende Grundlov; det er kun Slutningstableauet, hvor nu,
naar Tingene ej enes, Regeringen træder til og tager, hvad den
har Behov, der forandres, saaledes at i dettes Sted fremtidig den
forenede Rigsdag træder frem, uden dog at have Magt til at
indlade sig paa at afgøre andet eller mere end netop
Uenighedspunkterne, medens Finanslovene, som hidtil, vedblive at komme
først til Folketinget, og dette sidste end ikke mister Retten til
helt at forkaste dem og nægte dem Overgang til anden Behandling,
om det maatte ønske saadant.

Denne Indvending kan derfor ikke være rigtig alvorlig ment.
Saa kan man bedre fatte Konsejlspræsidenten: „saa længe
Folketinget har en halv Gang flere Medlemmer end Landstinget — og
hvis Kredsene til dette forøges, hvad der jo er Udsigt til, forøges
jo Overvægtsforholdene end yderligere — vil i en samlet, forenet
Rigsdag dette Ting faa en Overvægt, hvisfølge det ikke kan
antages, at Landstinget vil give et saadant Forslag sin Stemme”.
Det kan ved første Ørefald lyde forstaaeligere, men i sig selv er
dog heller ikke denne Indvending af afgørende Værd. — Som
Forholdene for Øjeblikket ere og vel ventelig i en uoverskuelig
Fremtid ville vedblive at være, vil jo Landstingets Flertal altid
have en Del Partifæller i Folketinget, der ville stemme paa samme
Maade som det; og dette Forhold vil Folketingskredsenes Forøgelse
ikke forandre; Forøgelsen vil maaske snarest tilføje højre Side
en noget større Styrke. Men naar det, som paa den her
fore-slaaede forenede Rigsdag, alene kommer til at dreje sig om „Ja“
eller „Nej” til bestemt formulerede Æmner, vil det være ganske
ligegyldigt om Jaet eller Nejet kommer fra et Landstingflertals
Medlem eller et Folketingsmindretals Medlem. Hvad det vil komme
an paa, bliver alene Stemmetallets Overvægt; og dersom Forholdet
nu er saa — den tilsigtede Forøgelse af Folketinget vil næppe
naa op over 30 Pladser — at der i Virkeligheden næsten vil
kunne regnes paa omtrent den samme Styrke for Højre og Venstre,
naar begge Ting kaldes til at handle i Forening, forekommer det
mig i det mindste ikke urimeligt, at Landstinget, naar det kom
til Stykket, vilde vise sig i Besiddelse af saa megen „corps d’esprit
représentatif”, at ogsaa det vilde foretrække Forslaget med en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0801.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free