Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - N: Stridspunkterne i Grundloven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i dette Tidsskrift i Aaret 1889 optaget Artikel1), til hvilken jeg
fremdeles i alt væsentligt kan henholde mig. — Jeg søgte, ligesom
i nærværende Opsats, under Henvisning til Juli-Forfatningens
Dualisme og den tiltagende Modsætning mellem de 2 Ting at
begrunde Nødvendigheden af en vidtgaaende Omdannelse af de
Rigsretten vedkommende Grundlovsforskrifter.
1 de fremsatte positive Forslag fremhævede jeg først
Hensigtsmæssigheden af at tillægge hvert af Tingene — og ikke som
nu blot Folketinget — Ret til at rejse Tiltale mod Ministrene for
deres Embedsførelse ved Rigsret, og som Konsekvens deraf, at
den kongelige Benaadningsret ikke udelukkende gøres afhængig af
Folketingets, men af det Tings Samtykke, fra hvilket Anklagen er
udgaaet. — Jeg antager, at denne Ændring vil tale for sig selv
og næppe møde nogen alvorlig Modstand, ligesom det stemmer
med de fleste nyere Statsretslæreres Teori, at ethvert af de
lovgivende Kamre for sit Vedkommende kan beslutte og bevirke
Sagsanlæg.
En lignende teoretisk Enighed synes fremdeles mere og mere at
gøre sig gældende, for saa vidt det gælder om at forkaste det
System, hvorefter kun det ene af de lovgivende Kamre helt eller
delvis besætter Dommerpladserne i Rigsretten, og mit Forslag gik
i saa Henseende ud paa, at der, med Bevaring af Højesterets
Adgang til at beklæde en Del af Dommersæderne — for Tiden
Halvdelen (Grlvns §66), efter mit Forslag en Tredjedel — maatte
gives ikke blot som nu Landstinget, men ogsaa Folketinget Adgang
til at udfylde Retten, hvert ligeledes med en Tredjedel. Tænkes
Rettens samlede Medlemstal sat til 21, og mindre bør det under
ingen Omstændigheder være. fik altsaa hver af de 3
Valgmyndigheder 7 Pladser at besætte. — Men medens Højesteret besætter
sine Pladser ved Valg af og blandt sine egne, ordentlige og
overordentlige Medlemmer (tilsammen nu 25), træffe de tvende Ting
hvert for sig deres Valg fuldstændig frit blandt saadanne, i
Besiddelse af almindelig Rigsdags-Valgbarhed værende Mænd, som
have fyldt deres 40 Aar, og som enten for Tiden have eller
tidligere have haft folkevalgt Sæde i Rigsdagen eller i
Kommunalrepræsentationen8). — Samtlige Valg af Rigsretsdommere blive at
foretage efter Forholdstalsvalgmaaden.
J) „Tilskueren* * for 1889 S. 876—87: „Rigsrettens Omdannelse*.
*) 1 mit tidligere Forslag havde jeg foreslaaet kgl. Embedsmænd
udelukkede, men jeg frygter, at derved maaske netop særdeles gode Kræfter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
