- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
806

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Børge Janssen: Kæltringer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

suse og synge deri, en Flok Vildænder, der skræppende kilede sig
frem i den graa Luft, som smæltede sammen med Lyngbakkernes
runde Bølger.

Hytten selv var lille og lun, vind og skæv, og kun
Skorstenen havde den fremfor Hytten, hvor jeg traf den agtværdige
Dame med den slemme Tatermoral.

Jeg bankede paa, gik ind og — blev staaende et Øjeblik
bøjet i den lave Dør uden at faa et Ord frem.

Det syntes mig, som var jeg dumpet lige ind i et fremmed
Land, ind i et fremmed Folk.

Hvor Øjnene lyste, hvor Haaret var sort og Huden gul;,
derhenne i Krogen stod en Kæmpekarl af en Tater, Haaret hang
oljet og sort i Tjavser over den gule Pande, Øjnene slog Gnister»
han manglede kun en Kniv i Haanden, saa var han, som han
burde være.

Og dér sad en gammel, runken, rynket Heks i Krogen,
Guldlokker dinglede i Ørene, Hænderne var krogede som Klør,
Fødderne stak nøgne i et Par Mandfolkestøvler, Klæderne stod
aabne om hende, saa jeg saa’ et graarødt, fedtet Snøreliv, der var
bundet sammen med Sejlgarn.

Og rundt i Stuen sad et Par Taterkvinder med falsk
Guldstads i Øren og paa Fingre, det sortblaa Haar var flættet sammen
med røde Baand, de hvide Tænder lyste og lo bag friske røde
Læber, den ene havde Hænderne i Skødet, den anden sad og
legede med et lille Barn.

Paa Gulvet laa et Par krøllede, lyshaarede Børn og tumlede
sig, — og hvor de var snavsede de Børn — hu, ha!

Jeg fik sagt noget om, jeg maatte faa lidt Vand, jeg var
bleven saa tørstig, da jeg kom forbi Huset, og straks var den
gamle Bedstemor der og gned en Træstol omhyggelig af, og bad
mig saa paa det høfligste om at tage Plads.

Mens Vandet blev hentet, og Manden fik en Cigar, saa’
jeg mig om, og Indboet var snart set efter i Sømmene. — Et
Par mægtige Sænge, et Bord (paa tre Ben), et Par Kister, en
Skærsliberbør, en Trævugge (med én Gænge) og saa Stolen, jeg
sad paa, det var hele Herligheden.

Og mens Børnene kredsede nærmere og nærmere om mig,
rapsede efter min Urkæde og kiggede paa min Signetring, kom.
der lidt efter lidt en Samtale i Gang.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0814.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free