- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
815

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Skoleinspektør P. Lauridsen: Christoffer Columbus. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ny Vej stod paa, og i hele denne Tid blev Indien, Kina (Kathay)
og Krydderøerne Genstand for en stadig varmere Attraa.
Fantasien klædte disse Længselens Lande i sagnrig Glans, de bleve et
helt Aarhundredes „blaa Blomst*, og der indlededes en romantisk
Opdagelsestid, som Verden aldrig mere vil faa Lejlighed til at
overvære.

Det lille Portugal, indsnævret til den ene Side af de spanske
Kongeriger og den mauriske Magt og tit den anden af det mørke
Hav, blev Sjælen i disse Foretagender. Henrik Søfarer samlede
om sig Tidens største Geografer, Astronomer og Navigatører, og
efter de utroligste Anstrængelser vænnede han sine Sømænd til
Oceanet. 1419 genopdagedes Madeira, 1431 Azorerne, efter 19
Aars Kamp lykkedes det 1434 at omsejle Kap Bojador (ud for
Sahara-Ørkenen), den beboede Verdens formodede Sydgrænse, og
nogle faa Aar efter begravedes Middelalderens Kosmografi under
det grønne Forbjærgs Palmer. Jordens Kreds udvidede sig for
den undrende Samtid, Rædslen for den hede Zone opløste sig i
intet, den genfødte Astronomi, Jakobsstaven og Astrolaben tillod
Sømanden at emancipere sig fra den blotte Kystfart, ja den bitre
Nød lærte tilsidst Portugiserne at pløje Oceanet Maaneder igennem
uden at se andet end Himmel og Hav og dog naa hjem til deres
Rede. Tiden var inde for endnu større maritime Foretagender,
Menneskeslægten stod paa Springet til at bemestre sig hele Jordens
Kreds, Skuepladsen var lagt tilrette, Midlerne vare skaffede til
Veje, og da fremstod ogsaa Manden, der vilde vove Springet. Denne
Mand hed Christoffer Columbus.

Det vilde være i højeste Grad interessant, om vi kunde
forfølge Columbus’ Plan helt tilbage til dens Fødsel og tidlige Vækst;
men noget saadant er ikke muligt, ja vi kunne end ikke med
Sikkerhed angive det Tidspunkt, da han første Gang traadte
offentlig frem med den. Her er et Spillerum af næsten 10 Aar,
fra 1473 til 1482. Af mange Grunde anser jeg det første Tal for
det rigtige, og uden her at ville indlade mig paa en vidtløftig
Bevisførelse antager jeg, at hans første Henvendelse til Kong
Al-fonzo den femte skete før Sommeren 1474, altsaa i Søfarerens 28de
Leveaar. — Det første, der bør siges om hans Plan, er, at den
fremgik af systematiske Overvejelser, af en videnskabelig Teori,
og at den derved adskiller sig fra alle tidligere Forsøg, der hen i
Vejret søgte efter legendariske Øer i Atlanterhavet eller famlede
sig frem langs Grønlands og Labradors Kyster. Fra første Øjeblik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0823.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free