- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
835

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Herman Bang: Hedda Gabler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fulgte Ægteskabet — ogsaa et Indfald . . . der har kedet hende
mer end noget andet,

Saa med de ganske banale »Indfald" er hun færdig. Af
dem har hun nok. Der maa stærkere Kost til for hendes Livslede.

Mer Stimulants, stadig bitrere Stimulants.

Et Indtryk blot, et udfyldt Nu — det koste hvad det vil. . . .

Saa søger Hedda »Sensationen".

Hun har elsket E^jlert Løvborg saa vidt som hun kan elske.
Ejlert har saa været en forfalden Mand, men har igen taget sig
sammen og har forsvoret Spritten. Han er Afholdsmand da Hedda
sér ham igen.

Nu at faa ham til at bryde det Afholds-Løfte ... det var
pirrende et Øjeblik.

Drik Løvborg, siger hun. Drik dog et Glas. Hun ægger
ham: Tør De ikke, Løvborg? Hun pirrer ham: Er det en Mand?
Hun piner ham: Jeg saå, de andre lo ad Dem, Løvborg ... Drik ...
Drik dog . . .

Og Løvborg drikker — det første Glas, det næste Glas, det
sidste, som han ikke kan taale ....

Som et Barn fanger en Flue op og tager et Ben af den og
en Vinge af den og endnu et Ben og en Vinge og gemmer Fluen
grusomt i sin hule Haand og hører dens Summen i Haanden, den
lemlæstedes Summen, saaledes grumt handler Hedda,
Kvindeegoisten, med Medmenneskers Liv og fylder dog ikke sin egen
Sjæls Tomhed.

Kun ét standser hende: Frygten for Skandalen, der
op-hvirvler Snak og Støv og Smuds, som vilde plette hendes urørlige
Person.

Hun klager til Brack sin Nød over Bryllupsrejsens
Kedsommelighed. Der sad de, evigt de samme to, evigt sammen og
saå paa hinanden — Dag ud, Dag ind, i samme fortvivlede Kupé.
Saa staar man ud, raader Brack, og spadserer lidt paa Perronen.

— Jeg staar aldrig ud, svarer Hedda.

— Og hvorfor?

— Aa nej, der er altid nogen tilstede for . . .

— At sé paa ens Ben, siger Brack.

— Netop, svarer Hedda.

Og Fru Hedda under ikke Publikum det flygtige Syn af
sine Ben.

Men, angler Brack: der kunde staa en Tredjemand ind?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0843.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free